Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

177 kede. Skulde altsa a det Raad Virgil giver, at sylte dem med Salpeter og Oliebærme virkelig være probat, og kunne forebygge denne Udartning, var det nok værd at forsøge. Bønderne kalde dettne Forandring til det Værre, som foregaaer hos ZErterne, at de verve ont eller hverve, og paasiaae at de ved denne Van- flægttting, som efterhaanden gaaer videre og videre, omsider blive til et Slags store lyse Vikker, som de kalde Lendser eller Lind- ser. Disse store lysegraa Vikker findes hyppigt blandt LErterne, men ere forskjellige fra de egentlige Virker, der ere sortegraa, mim dre og fladere. Det synes rimeligt, at de hvide LErters Udartt ning maa hidrøre derfra, at graa Merer saaes i Nærheden af dem og blomstre paa samme Tid; og deres Forvandling til store Vikker derfra, at en Vikkeager ofte saaes ved Siden af en ZEr- teager, hvorved Blandinger (Bastarder) fremkomme. Z Aaret 1837 saae jeg i min Hauge en saadan Udartning, idet Marv-Wrter eller Marefat-LErter (marow piecs), som længe havde været dyrkede her, fik et stort Antal rode Blomster blandt de hvide, og bare LErter, af hvilke Halvdelen, da de brugtes grønne, vare blakkede og mindre sode end sædvanligt. Disse Marvcrrter havde dog Aaret tilforn ikke staaet ved Siden nf graa SErter; men ved gule Kaps ALrter, og dette Naboessab maa være Skyld i Forvandlingen. Det Forsigtigste er nok aitsaa at saae ethvert Slags ZErter, som man ønsker at bevare reent og uforvandsket, i en temmelig Afstand fra andre ZErterArter.. Samme Forsigtighed gjor man vistnok ogsaa vel i at iagttage med Kartofler, hvis Art man onsker at bevare reen og ublandet; thi flere Landmænd ville paar staae, at den Indvirkning forskjellige Kartoffelarters Blomster, font staae ved. Siden af hverandre,'kunne have paa hinanden, ei blot har Indflydelse paa Frøet, som man sjeldnere benytter, men ogsaa virker tilbage paa Knoldene, som ansættes under og efter Blomstringen, og forandrer saavel deres Habitus, eller deres Udseende og Fasthed, som deres Smag. Da Blomstringen og Frøsætningen er Plantens hoieste Livsvirksomhed, og Knoldene forst ret udvikle sig under denne Act, er Sagen maaffee mindre urimelig, end den ved forste Hiekast synes. Præsree Amt. 12