Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

178 I Skføndr Jordlopper, sorte Biller, Orme eg nognc eller hunelsse graa Snegle ikke egentlig kunne kaldes Sygdomme hos Sæden, er den Sygdom de forvolde især paa Rapssad og Vintersæd flem nok, da den ofte er dødelig. Et Par Ord om disse Land- mandens Plageaander maa vel derfor her agtes at staae paa 1 rette Sted. Jordloppernes Hdelerggelser paa Rapsmarker ere for be; kjendte til at behove at beskrives. Hvor misligt det Præservar * kiv er, man har villet anbefale imod dem t Sædekornets Blød- ning i Lud eller Saltlage en Tid af 3 Timer, have vi allerede , omtalt. Men om man endog ved en mildere Saltblodning kan ™ undgaae at dræbe Spire-Evnen, er Midlet alligevel neppe paar lideligt. Da en 3 Timers Blødning i stærk Saltlage forekom mig at være en temmelig herois? Kuur for den spæde Rapsr kjærne, formildede jeg Syltningen ved at blande 3 Dele Band og 1 Deel Lage, og blodte den til Sæd bestemte Raps heri i 3 Timer, tog den op i et Dorflag, spredte den meget tyndt paa et Klæde, og lod den ligge Natten over inden den blev saaet. Den kom ogsaa godt op; men Zordlopperne respekterede ikke .Blødningen; men lode den spæde Naps smage sig som sædvanligt langs med Drakgrefterne og Grønninger, hvortil Marken grændsede. l^n anden Sag var det maafkee, om man kllnde give hele IL, Jordsmonnet en tilstrækkelig Tilsætning af Salt, saaledes som dette kan sinde Sted ved inddigede og opdyrkede Sylt-Enge, eller hvor man er istand til at give en rigelig Tcmggjodffe; thi Erfar ring synes rigtig nok at vise, at Rapsen paa saadanne Marker er mindre udsat for Zordlopper end andensteds. Havde man Leilighed til at opsamle en stor Deel Torvaske paa et tort og brandfrit Sted, indtil Napsen begyndte at komme op, saa kunde man, ved at ndsaae Asken over de spæde Planter om Morgenen tidligt medens Duggen var paa dem, muligt con; servere dem mod Jordlopperne, indtil de fik skiftet deres Blade. Men dette lod sig naturligviis kun gjsre paa mindre Lodder. Paa denne Maade soger Gartneren at coitservere sine Noer og Huusr konen sit lille Stykke Hor; thi ogsaa Hor og Vikker ere i ved- holdende tort Veir udsatte for Iordloppernes Anfald. Hvor stige Huusraad ikke kunne bruges; maa man enten see at træffe