Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

179 en Regnperiode *til at udsaae Rapsen, eller opelsse Planterne i et Veed i Haven, og derfra udplante dem paa Marken. I Efteraaret 1835 hjemssgtes min Rapsmark af nogle store graa Orme, der ere lidt mindre end Oldenborrelarver, og som ere enhver Gartner bekjendte som Porreplanternes værste Fien- der; men jeg veed ligesaa lidet mod disse som mod de øvrige Rapsfordærvere af den krybende Slægt noget Raad eller Middel. De huuslsse Snegle (Limaces a^restes) ere værft i fuep tlge Efteraar og paa side Marker. Da de om Sommeren for; nemmeligen avles i ZErtemarkerne, ere saadanne Rug- eller Hveder Agre, som grændse til disse, meest udsatte for deres An- fald. Det er især fra Stevusherred at Klagerne over disse Snegle, er tydeligst; men Aarsagen hertil ligger i det der bruge- lige Sædskifte. Da man nemlig gjerne vil saae Hvede i hele sin Brakmark, men heller ikke kan undvære Rug, tager man ofre denne i 4be Halm efter ZErterne. Men heraf folger, at sneglene ofte afgnave i kort Tid hele saadanne magre Rug- marker. Rugen bliver desuden ved dette Sædskifte for sildigt saaet, deels fordi AZrternes Host er den sildigste, og deels af Frygt for Sneglene. Den Rug, jeg saae paa Dyndernes Marker i Stevnsherred i Sommeren 1838 var ogsaa paa de fleste Steder saa tynd og smaavippet, at den synes stærkt at til- raade en Forandring i Scedffiftet, hvis den ikke andre Aar pleier at være bedre. 14. Har man nogen bestemt Regel om den Grad af Modenhed, Sæden bør have, naar den ftal hostes, for at blive bebft Handelsvare? Det gaaer med dette Spsrgsmaal som med Problemet om Rustens Aarsager. Disputant docti. De erfarne Landmænds Stemmer lyde noget forskjelligt. Vi ville derfor hore nogle af de vægtigere, og derefter stræbe at uddrage et Resultat. Const storialraad Lund: "Man troer at Kornet bor være "fuldmodent, naar det hostes, og at det er bedre at tabe lidet x 12*