Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

ISO paa Marken, end siden at tabe mere ved Indsvinding t "Laden." Dr. Hammer: "Zo mindre Modenheds Grad, jo lysere "bliver Bygget; men udentvivl og desmindre vægtigt. Harman "derfor med Kjobere at gjore, der see mindre paa Vagten af "det, der omhandles, end paa det ridvortes Syn, sag hoste man "især det toradede tidlig." Pastor Hensemann-. "Naar Bygaxet bukker dybt med Nak,- "ken, ansees det for at være fuldmodent. Havrens Modenhed "tager man sig ikke nær. Nugen meies, naar Mængden af "Kjcernerne ikke lade sig knuse; men springe imellem Tam "derne." Pasror Hnlegaard: "Hveden og Rugen meier man, inden vi>en bliver fuldkommen haard; Bygget naar det staaer i Rodme, "derved faaes de smukkeste Handelsvarer.", Cancellieraad Nohr: "Z Almindelighed see Agerdyrkerne "paa, at Straaet er svundet (frit for Saft) ved Knæerne, og "at Kjærnen er nogenlunde haard; dog er man temmelig enig "om, at man hellere bor afmer'e sin Sad lidt for tidligt end for "sildigt, da den kan eftermodnes i Hoben. Herved undgaaer "man, at Sæden falder saaledes af, som naar den er overmor "den, den erholder et smukkere Udseende og taber ikke i Vægten, "ligesom Straaet ogsaa bliver langt kraftigere og behageligere "for Kreaturerne end Straaet af overmoden Sad. Nogle ville "ogsaa paastaae, at man undgaaer de saakaldte Glaskorn i "Hveden, ved at meie den tidligt, da Glashveden ansecs for "at være den, som bliver overmoden; men dette er maastee "tvivlsomt. Mange Bonder undersøge Rugens Modenhed ved "at staae med en Hat henad Toppen, og naar da Kjerrnerne "springe paa Hatten, antages det at Sæden bor meies. Bygr "get antages at være modent, naar Straaet boier sig saaledes "ved Axet, at dette istedetfor at staae lige i Veiret hænger paa "Siden af Straaet, Havren naar den er nogenlunde hvid eller "hvad Landmanden kalder spraglet, *) Bælgserden, naar Straaet •) Spraglet i Bjeverffov Herred men spmklct i Baarse Herred. Havren stal meted, naar den begynder at spinkles. Bonde- praktika.