Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
182
fagc fit Daackorn, bor man lade urodncs tilfulde; de ovrige £
öernnob bor afmeies inden Körnet er altfor modent.
Dernæst bor jeg advare enhver ikke meget erfaren Hosbcmde
vin, at han i dette Stykke ikke kan stole paa sine Karle, saafremt
de tillige ere hans Terrs7ere; thi for at Kornet kan blive let at
tars7e, see de gjerne, at det bliver saa overmodent, at Halvdelen,
om Uveir paakommer, let kan blæse af. Med Tærffere bor man
derfor ligesaa lidet raadfsle sig om Korns Modenhed, som med
'Skjætteqvinder om den rette Tid til at trække Hor op af Noden.
Det er en almindelig Bondetroe, at Rng bor være haard i Kjær-
uen, forend den meies; fordi Kjarnen sidder yderligere saalang-
den er gren, og da lettere falder af ved Opbindningen og Ind-
kjsrselen, fordi den da svinder mere fra Kapselen, medens den
eftermodnes paa Skaaren. Derimod mener den gamle Columella,
at Nugen maa meies hurtigere end noget andet Korn, saasnart
"den effen er moden, da deir ellers falder af." Men begge disse
Meninger maa vel forenes derhen, nt den hverken maa være for
grsn, eller altfor moden. Er den for grvn, da springer virkeligt
en Slump Kjarner af under Meiningen, som jeg selv erfarede det
forste Aar jeg blev Landsbyepræst, da jeg forcerede mine Folk til
at mere min Rug lovlig gren. Der faldt vel | Udsæd; men
ba deu fik Tid at eftermodnes paa Marken, blev der smuk Han-
dels vareog godt Sædekorn af den. At derimod Rug, der afmeies
gron, og strap fores i Laden, kan tabe sin Spireevne, er allerede
bleven bemærket. Ved at bie med Afmeiningen indtil Rugkjernen
er haard, bliver man ved reenstraaet Rug ogsaa istand til at op#
binde ben strax, og kan uden Ophold fore den i taben, hvilket i
cn Vrta6 kan vare af stor Vigtighed. Men jeg bor ikke
fordvlge, at jeg t 3 Aar af de 15, jeg har hostet Rug, har lidt
betydelige Tab ved at folge denne Regel. Fyrst 1829, da Rugen
Dage forend den vedholdende Negn begyndte, trinde have ycrret
afmeiet og mdkjor.t; dernæst 1831, ba en næsten ostindi,? Hede
modnede Nugen saa hastigt, at den var som ovntorret, inden deir
bkv melet, hvorved meget faldt af; og endeligt 1835, da min
Nug, om jeg ikke havde villet folge hiin Regel, godt kunde have
været afmeiet Dagen forend Stormen ben 7be, 8de og 9be August
b^We, og derved bevaret, for at blæse af. At oppebie Hvedens