Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

183 fuldkomne Modenhed, er misligt, fordi den saa let blaser af. Det samme gjelder om det sexradede Byg og Havren. Virgil har ogsaa kjendt Storme i Host: Sæpc ego cum Havis mcssorcm induceret arvis agricola, et fragili jam strin:jerct hordea culmo z omnia ven torum concurrere prælia vidi, quæ giavidam late s enetern ab radicibus iinis sublime ('xpulsam eruerent: i ta turbine nigro forret hy’ems culm unique levein stipulasque volanles. Det toradede Byg er det seigeste af vore Cerealier, og fldder temmelig godt fast, om det end er overmodent, en Egenskab der i et saa blæsende Klima som vores ikke noksom kan paafkjonneS, og som især i 2larct 1831, da Landesoten midt i Host betog saa stor en Deel af Høstfolkene, var uskatteerlig. Z Aaret 1822 var denne dets Egenstab ogsaa meget værd; thi som bekjendt fon aarsagede Torken, at neppe } af det ndsaaede Byg kom op om Foraaret; men at de j forst kom 6 eller 8 Uger derefter, da Regn indtraf. Det sidst opkomne Byg skyndte sig. vel at ind- hente det forste, men havde dog netop skudt igjennem, da det forste var modent. Det sexradede Byg turde jeg dengang ikke lade staae, og hostede derfor kun 13 Tender efter 3£. Det tora- dede Byg derimod vovede jeg det med; og beskyttet af det knep sende grønne holdt det modne fast, indtil det grønne ogsaa var modent, saa at jeg efter 3| Tonde hostede 35 Tsnder. Denne Erfaring bestemte mig til at aflægge det sexradede Byg, en Bestutr tung som jeg hidtil heller ikke har seek Grund til at forandre; thi endfkjondt dette Byg til enkelte Tider under gunstige Omstcrm digheder kan give rigere Fold end det toradede, saa er dette dog i Almindelighed sikkrere. En lignende Erfaring gjorde vi atter her i Aaret 1336, da en stor Deel af Bygget fsrst kom op efter St. Hansdag, men ikke desmindre gav gode Fold. Metern e bsr, naar de ere frie for Grcrs, være vel modnede for de afhugges, for at de ikke skulle behove at ligge længe paa Ageren, efter at Reverne ere skaarne lose; thi naar Regn indtræffer ere Bælgene langt skjsrere efter end for Afhngningen. I ustadigt Hostveir er det derfor en Hovedregel, at de Sædearter, som bedre taale Negn medens de ligge paa Skaar, ticmliæ Hvede, Byg og