Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
184
öjaviT, kunne afhugges inden de ere fuldkomment modne. De
derimod, som ikke saavel taale Negn paa Skaaren, nemlig SErter,
Vtkker og i Særdeleshed Rugen, bør helst være saa vel modn!'
rnden de afmeies, at Tiden imellem Afmeiningcn og Zndkjsrselen
kan være saa kort som muligt; og nt den Nug, man vil bruge
tkl Saaekorn, bsr være fuldmoden, inden den meies, eller, om man
"eiet den gwn, vel eftermodnet paa Ageren, inden den fores
i Laden.
Synker Barometret dybt, naar Hosten er for Doren, saa at
Storm kan befrygtes, da maa man mere forst, hvad mecst er udsat
for at blæse af. Nugen tor man da ikke lade stage, hvis den
staaer opreist og svaler; thi det Tab den-kan faae af Regn paa
Skaaren derved at Kjærner spire, er ikke saa stort, som det Storm
kan volde ved at blæse den af. Er den derimod gaaet i Leie
eller saa stærk, at den er gaaet stærk paa Held til en Side over
hele^ Marken, saa at den efter Bondens Udtryk staaer eller ligger
og lover op til hinanden, da er den mindre udsat for at blase af.
J dette tilfalde kan man lade Rugen stage og forst meie Hvede,
Havre eller sexradet Byg, alk eftersom det ifølge sin Modenheds
Grad og Agrenes Beliggenhed er meest udsat for nt blæse af.
©et toradede Dyg, kagler Stormen bedre, dog er der intet man
med Sikkerhed kan lade staae, undtagen 2Erter og anden Bcrlasæd
der blandt flere gode Egenskaber ogsaa har den, at de ikke ere
udsatte for at blæse af. ClC
Rapsen bor afssjares saasnart Kjerrnerue ere fuldgroede, faste
.og begynde at blive brune; thi Regn ffader ikke Rapsen efter at
den er af,faaren, og mod Hagel,'kade bor en forsigtig Landmand,
hvrs Napsavl er af Betydenhed, stræbe at sikkre sig ved Haaeb
assurance. Ere Napsstokkene meget svære og fulde af store Grene,
bor Rapsen Mæres med Segler eller krumme Napskttive; men
er den mindre stærk, kan den saare vel afmeies, hvilket gaaer
' meget snarere. Kun bvr man i begge Tilfælde sætte saa hoi
Stub, som man kan, for at Stubben ved indtræffende Storm
kan holde fast paa Napsen, medens den ligger for at eftermodnes
09 ^tærsses. Afhugges Rapsen med Meiered, da maa Krogene
paa dette stilles hoiere fra Leen end sædvanligt, og man maa ikke
hugge ud paa gaben Skaar, men op til den sraaende Sæd.