Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
184 öjaviT, kunne afhugges inden de ere fuldkomment modne. De derimod, som ikke saavel taale Negn paa Skaaren, nemlig SErter, Vtkker og i Særdeleshed Rugen, bør helst være saa vel modn!' rnden de afmeies, at Tiden imellem Afmeiningcn og Zndkjsrselen kan være saa kort som muligt; og nt den Nug, man vil bruge tkl Saaekorn, bsr være fuldmoden, inden den meies, eller, om man "eiet den gwn, vel eftermodnet paa Ageren, inden den fores i Laden. Synker Barometret dybt, naar Hosten er for Doren, saa at Storm kan befrygtes, da maa man mere forst, hvad mecst er udsat for at blæse af. Nugen tor man da ikke lade stage, hvis den staaer opreist og svaler; thi det Tab den-kan faae af Regn paa Skaaren derved at Kjærner spire, er ikke saa stort, som det Storm kan volde ved at blæse den af. Er den derimod gaaet i Leie eller saa stærk, at den er gaaet stærk paa Held til en Side over hele^ Marken, saa at den efter Bondens Udtryk staaer eller ligger og lover op til hinanden, da er den mindre udsat for at blase af. J dette tilfalde kan man lade Rugen stage og forst meie Hvede, Havre eller sexradet Byg, alk eftersom det ifølge sin Modenheds Grad og Agrenes Beliggenhed er meest udsat for nt blæse af. ©et toradede Dyg, kagler Stormen bedre, dog er der intet man med Sikkerhed kan lade staae, undtagen 2Erter og anden Bcrlasæd der blandt flere gode Egenskaber ogsaa har den, at de ikke ere udsatte for at blæse af. ClC Rapsen bor afssjares saasnart Kjerrnerue ere fuldgroede, faste .og begynde at blive brune; thi Regn ffader ikke Rapsen efter at den er af,faaren, og mod Hagel,'kade bor en forsigtig Landmand, hvrs Napsavl er af Betydenhed, stræbe at sikkre sig ved Haaeb assurance. Ere Napsstokkene meget svære og fulde af store Grene, bor Rapsen Mæres med Segler eller krumme Napskttive; men er den mindre stærk, kan den saare vel afmeies, hvilket gaaer ' meget snarere. Kun bvr man i begge Tilfælde sætte saa hoi Stub, som man kan, for at Stubben ved indtræffende Storm kan holde fast paa Napsen, medens den ligger for at eftermodnes 09 ^tærsses. Afhugges Rapsen med Meiered, da maa Krogene paa dette stilles hoiere fra Leen end sædvanligt, og man maa ikke hugge ud paa gaben Skaar, men op til den sraaende Sæd.