Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
185 Efter hver Meier ganer en Optager, som ordner Rapsen i Haand- fulde, eller som det her kaldes Handmeler, og henlægger den saa ordentligt som muligt for at hvert Stykke for sig siden kan opr tages uden at spilde, naar Rapsen er bleven tor-og ffjor; thi da er den ffjor som Glas, og springer af ved enhver Berorelse eller Bevægelse. Hosbonden maa da selv være i Marken, og ideligt paaminde Meierne om at sætte hoi Strib, og at give Optagerne Tid til at komme ordentlig med. Thi en Karl kan afmeie faa meget, som 2 Piger kunne lægge tilrette; men der kan dog kun gane een Optager efter hver Meier; thi var der 2 efter hver, ffulde disse 2 Optagere ideligt passere forbi hinanden, og vilde derved træde pan Rapsen. *) 15. Hvorledes ere Kornvarcrne beskafne? sorges der for deres Rensning? er der paatcrnkt nogen Foranstaltning til deres Torring? til deres videre Forædling? Da Jordbunden næsten overalt i Præstse Amt er vel jTif; fet til at bære god og vægtig Sæd, og der stedse mere sorges for godt Saaekorn, ere Kornvarerne ogsaa paa de fleste Steder ') Alt dette er enhver erfaren Rapsdyrker bekjendt. Det hidsættes altsaa for de Uerfarnes Skyld. Jeg var selv en faadan, da jeg forste Gang skulde hoste Raps, og havde netop sat 6 Karle i Gang med at hugge Rapssæd ud paa aaben Skaapnden Optagere, da et af de heldige Tilfælde forte en ung Landmand her fra Egnen, som forstod Sagen bedre, her igjennem Byen; og da han saae, hvor forkeert vi bare os ad, var han saa god at springe af Vognen, og ind over 2 hore Gjerder til os, og at lære os den rette Fremgangsmaade, hvorved han befriede mig for, at tabe en halv Snees Tønder Raps, som ellers vare gangne i Lobet, naar vi for sildigt ffulde have været til at optage de tørre »ordnede Skaarer. Det var en ærlig Streg, som jeg bevarer i erkjendtlig Erindring, og fortæller, fordi en Landmand lige saa lidet ber sætte sine uheldige som sine heldige Erfaringer, lige saa lidet sine Mis- greb som sit Lys under en Skjeppe, naar de kunne være lærerige for Andre.