Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187
ter ogsaa her kunne haves særdeles vægtige og gode. Bøndernes
Nng er ei altid tilstrækkeligt renset for Klinte og Heire. Dog
hjelper det allerede meget i denne Henseende, at man ei alene
paa de fleste Hovedgaarde men ogsaa hos en Deel Bonder f. Ex.
i Baarse og Allerslsv Sogne har anskaffet Kornrenfemas? ner.
3 Aaret 1837 havde allerede Snedker Peder Olsen hos Udflytr
tergaardmand Villads Frandsen paa Baarse Mark, forfcrrdiget
18 Kornrensemastiner, af hvilke mange vare kjobte af Bonder,
og Gaardmand Peder Pedersen af Baarse har ogsaa forfærdiget
mange Rensemaffiner af en simplere Construktion.
I Allerslov Sogn ere enkelte Kornrensemastiner forfærdigede
af Hunsmand Zens Villumsen i Nckkende, og Hnusmand Lars
Jensen af Gederod har forfærdigct mere end 20 meget gode
Rensemaffiner med bevægelige Sold, der for Størstedelen ere
afsatte til Bønder i Sognet og Omegnen, og hvis Priis omr
trent har varet 12 Rbdlr. for Stykket.
Medens Skattekorn udstreves, blev Nngen almindeligviis
tørret i Bagerovncn, hvorved man vel kan forebygge at den ikke
fordærves paa Lofter eller i Skibe; men hvorved det ogsaa kan
hcrndes, at Rugen bliver fortorret eller forbrændt, eller i det
mindste, at den faaer et mat og maadeligt Udseende, fordi Dann
pen sætter sig paa Kornene, og nogen Aste lettelig hænger sig
fast i denne Fugtighed. Et Forsøg, som Proprietair Hastrup
anstillede med at terre sin Rug paa et Rapsseil, der var udbredt
over nogle Stilladser i et Værelse, der opvarmedes ved en Kak-
kelovn, var vel i det Hele meget heldigt, men dog forbundet med
den Ubehagelighed, at Muus vilde skjære Seilet.
Da de Foranstaltninger man altsaa hidtil havde havt til
Kornets Tørring vare utilstrækkelige og ttfnldkomne, er der meget
gavnligt, at Consul Grønvold i Præstse i Efteraaret 1838 har
anskaffet en hensigtsmæssig Korntorrings-Zndretning, og da dem
ne driftige Kjobmand tillige har flere fortrinlige Rensemaffiner,
saa er der nu de bedste Udsigter til at Egnens gode Kornvarer,
ved hensigtsmæssig Behandling og Rensning, paa fremmede Marr
keder ville komme til at nyde den Agtelse, som de ester deres
virkelige Gehalt fortjene.