Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
236
den Tilstand af halv Markfred, som Lnnd beskrev som den al-
mindelige paa Moen for 17 Aar siden; og vi ville haabe, at
Markfreden her om 17 Aar til kan vorde, som den nu er paa
Msen. Men det gaaer langsomt med gamle Ustikkes Aflæggelse,
og at det endnu ikke her er, som det bor være, derpaa har jeg
et Bemis, da her næsten hvert Efteraar paakommer mig en
Længsel efter Fyen, og et $n|Te om at jeg var der igjen, om
jeg end ikke har tænkt derpaa den hele øvrige Deel af Aaret.
Og lignende Følelser ere vistnok opstaaede hos enhver driftig og
fredelffende Landmand. "Markfred kjender man ikke," skriver
saaledes Pastor Spang i Aaret 1837, "og den, der ikke vil tage
"Deel i dette for ethvert ordentligt Agerbrug saa fordærvelige
"Hælledsfkab, har tusinde Ulykker og ZErgrelser. Zeg har med
"megen Bekostning vedligeholdt Hegnet omkring min hele Mark;
"men dec er efterø Hosten næsten til higen Nytte."
Ved andre Leiligheder har jeg sogt at angive Midler til at
hæve dette Onde, og stræbt at vise, at ligesom det er med Lov
man stal Land bygge, saaledes er det med Hegn man stal Mark
frede, samt at Overholdelsen af Lovene om Markfred vel om Dar
gen kan være overladt til de Private selv; men derimod om
Natten bor være et offentligt eller et Statsanliggende.*) Zeg
bor altfaa ikke gjentage det her; men jeg bor kun tilfoie, at
efterhaanden som Bonden i Sjelland mere og mere faaer Hinene
vp over sit eget sande Vel, vil vistnok ogsaa en bedre Aand i
denne Henseende besjele ham, ligesaavel som hans Brødre paa
Msen og i Fyen.
Den nye Jagtlovgkvning vil vistnok ogsaa virke gavnligt i
denne Henseende; thi saalernge Bonden maatte see paa, at de
vilde Dyr vare uindskrænkede Herrer paa hans Marker, var det
ikke saa aldeles forunderligt, om han tænkte: det er ligesaa godt,
at Ravne have det som Krager; eller det er ligesaa godt, at mine
egne Hefte og Faar æde min Hvede og Rug om Efteraaret, som
at Harer og Dyr ellers tage den om Vinteren. Men bliver han
fri for de vilde Dyrs Befog, kan han ogsaa lettere faae Lyst til
at holde de tamme i Orden.
*) Om Midlerne til at fremme Land-Comnumernes Tarv. S. 22 og 49.