Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
237 At en nye Zagtlovgivning var nødvendig, viste Erfaringen ogsaa her i Amtet. Zserr have Klagerne over Skade af de vilde Dyr verret lydelige fra Udbye, Teglstrup, Skallerup, og i Al- mindelighed fra saadanne Byer, hvis Marker vare omgivne af Skove, hvor Dyrene frededes og fededes med Bøndernes Vintersæd, AErter og Naps. 21"t Bonder, som see deres Vintersæd given til Priis lige fra Efteraaret af for hele Nuller af Raadyr, der knap ville lade sig jage bort; at Bonder, der forgjerves udmatte sig med nt vaage Nætterne igjennem for at kyse Dyrene fra deres Marker, og som maa see disser deres LErtemarker hele Sommeren, omsider tænke: "ffalZEvret være opgivet, saa lad os opgive det med;" og at de tilsidst hore op med at saae Mrter og saae Byg istedet, er temmeligt undskyldeligt. Zeg anseer det derfor som en af de saare gavnlige Folger af forbedrede Zagtlove, at de ville overtyde . Bonden om, at det ce Alvor med Markfreden, og at det ikke er ham alene, der stal holdeden; og saaledes ville Forbedringerne gavne i en videre Kreds, end der oprindelig med uem er tilsigtet. Lyst til at beplante Hegnet med Pile især canadiffe Popler begynder ogsaa godt at udbrede sig især blandt de yngre Bonder eller de gamle Bonders hjelpende Sonner. Saadanne Pileplantr ninger ere meget almindelige paa Msen, og Bsnderne have saar vel i dem som i deres Gjerselfkove, et godt Hjelpemiddel til at vedligeholde deres Hegn med. Flere unge Bonder her i Sjelland have begyndt at opreise en lille Grovtevold mellem deres Kobbler, , og foreløbigt beplantet denne med canadiffe Popler, og Pileplantninr ger af Stampile paa Hegnet ere her paa Egnen især i Mehrn og Allerslov Sogne temmeligt almindelige; hvorom mere under 22de Af- deling. Ved Udskiftningen bleve ikke faa Grovtevolde beplantede med saakaldte tydske Pile eller bredbladede Baandpile, for deraf at danne Hakker, som i Begyndelsen lykkedes ret vel; men da Qvceget ideligt hader dem om Efteraaret og Baandgjsrerne uforr tovet stjæle enhver Kjep, der er tjenlig til et Baand om en Sie- bette ere de til liden Nytte for deres Eiermænd, forsømmes som oftest af disse, og gaae under disse idel'gt 'gjentagne Mishand- linger , og indskrænkede til den Næring deres Nodder kunne trække nf den terre Grøftevold, ud efterhaanden, uden at nye komme i deres Sted.