Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

238 Paa Grevffabet Bregentved ere næsten alle Hovedgaardenes Kobbler indfredede med levende Hegn af Hessel og Torn. Der sporer man overalt en større Bestræbelse for at tilveiebringe Hegn ogsaa ved Pileplantninger, af smalbladede Baandpile til Hækker og af andre Pile-Arter til Stampile; men der udgaaer Tilstyndelsen vistnok ofte herovenfta. Tang har i ældre Tider været brugt til Gierder saavel paa Moen som i Sjelland ved Kysterne; men nu indskrænker man sig i Almindelighed til at vedligeholde de gamle Tanggjerder, og .opforer snare sseldent nye. Da der stal en stor Deel Tang til et lille Stykke Gjerde, og det er et fcent Arbeit» at opføre Tang- gjerder, er det vel ogsaa i Almindelighed rettere at anvende Tangen til Gjodning, og at tilveiebringe Hegn ved Grovter og Plantninger. Steengjerder findes om mange Hovcdgaardes Marker, ved Prcestegaarde og hos flere Bonder; dog meest om Haverne og paa enkelte Steder i Markerne. Da de ere kostbare at opfore, kan det ikke vare enhver Bondes Sag at opfere Steengjerder om sine Marker, og til Grundforbedringer af denne Art har Faster bonden kun tilstrækkelig Opmuntring der, hvor han tor vente at hans Ssn kan faae Gaarden efter ham; men derimod aldeles in- gen, hvor han maa formode, at den efter hans Dsd vil blive overladt ved Auktion til den Hoistbydende. Hos Selveiernc er det anderledes, og der findes ogsaa flere og bedre Steengjerder. Dog har jeg hidtil i Prerstoe Amt forgjcrves sogt om Mage til de Steengjerder Selveierne i Lumbye og Taarup Byer i Fyen have opfort af klovede Stene, lige som en Muur, af anseelig Hoide og beplantede med Bukketorn. Slige Hegn ere ett Luxus, vil man lige. Za vel, — men af det bedste Slags. Og naar man nu maa see de store Stene ligge paa Bøndernes Marker, og Ploven ængstelig at undvige dem for ikke at krybes i Stykker, og seer den samme Mark flere Gange indtagen til Brak, og Ste- nene blive liggende urørte, uagtet det forfaldne Grofrevolds^Hegn, hvor deres rette Plads var, kun er ‘20 Skridt borte; da fristes man til at snste den sjellandske Bonde lidt mere Sands for en Luxus som den ovennævnte. Dog, kom forst Gaarden i hans og hans Efterkommeres varige Besiddelse, da kom Stenene nok af Agrene.