Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
239 18., I hvad Tilstand er Dvoegavlen? saavel »henseende til Ovcr- gets Beflaffenbed, font Antal, efter Gaardcnes Areal? Give Malkekoer eller Fedcqvaeg störst Fordeel? Da Præsis Amt i det Hele taget ikke udmærker sig ved gode Græsgange, store Enge eller grcrsrigt Agerland, og da stive Leer- jorder, som kun vanskeligt bringes til at afgive en frodig Græsvæxt, findes i en betydelig Deel afAmtet, saa er det en naturlig Folge heraf, at Qvægewlen ikke kan flane paa noget hsit Trin. Hvor det lerede Zordsmon, som er bedre stikket til at frembringe Korn end Græs, er det almindeligste, der kommer Kornavlen til at ind- tage forste Plads, og Lbvergavlen erholder der kuns anden. Klø- veren holder sig paa Leerjorden kun i 2 Aar, og den her alminr delige Heelbrak de 3 Plotninger til Byg og de efter dette folgende JErter, svække saaledes det naturlige Græs, at det ikke kommer saa snart igjen, naar Zorden udlægges; og selv hvor denne er udlagt til Græs i 4 til 5 Aar, bliver den snart saa sammenfalden og fast, at Græsset ingen synderlig Fremgang kan faae. Af disse naturlige Aarsager vil Qvagavlen her paa mange Steder have mere at kæmpe tmod, end den har paa lettere og varmere Zorder, der afgive bedre Græsgange. Paa Msen har den Bonde, der holder fast ved den gamle Inddeling i 4 Marker, hvoraf de 3 bære moden Sæd og den 4de er Brakmark, saa lidet at græsse sine Kreaturs paa, atHornr qvægets Antal nsdvcndigviis maa være snare indskrænket, hvor Sommerstaldfodring ikke bruges. "Der hvor Ungqvcrget opfodes "ved Hunger", skrev Consistorialraad Lund i Aaret 1822, "er " Qvergracen ringe, og dette har Sted hos altfor mange Bonder " paa Msen. En Gaard af 40 til 50 Tender Lands Areal eller 6 til 7 Tonder Hartkorn, har sædvanligt 4 til 5 Malkekoer; "men der gives og adskillige, som have det dobbelte Antal; disse "staldfodre og holde deres Qvcrg i bedre Stand; de skaffe sig og "en betydelig Indtægt ved at sælge deres Smor i Købstæderne; " men den almindelige Bonde har deraf lidet eller intet at sælge. "De fleste Bonder sælge nu og da et Ungnød til Slagtere eller