Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

243 Foraaret solgt dem til Kjobenhavn. Valdbyerne ere ogsaa sikkre Kunder til disse Varer, og opkjobe dem hos Bønderne om Efter- aaret. Z Faxse Herred er Qvægracen ligeledes hos Venderne den gamle siellandfbe. Hos en Bonde i Ebbes7ov fandtes i Febr. 1838 5 Heste, 2 Plage, 10 Koer, 2 Ungqvcrg, 5 Sviin og 15 Faar; men hos hans Naboe, hvis Udsæd dog var vel saa stor, var kun 5 Heste, 1 Plag, 5 Koer, 1 Ungqvæg, 2 Sviin og 10 Fa§r. Da Venderne i Faxoe Herred nersten alle saae temmelig megen Hvede, og kun have een Bygmark, kan deres Qvægbesætinng heller ikke være stor. Z Almindelighed vil man finde, at jo mere Hvede er Hovedsæden paa en Egn, desto mindre er Qvceg- besætningen ogsaa i Forhold til Gaardenes Areal. Moen, Faroe og Stevnsherred ere Prastse Amts Hvede-Egne; men i Hen- seende til Qvcegav! staae de tilbage for de øvrige Herreder, hvor Hveden mindre dyrkes. * I Bjeverst'ov Herred har Qva'gavlcn ogsaa en Tidlang været i en maadelig Tilstand, hvorfor man paa Herregaardene har sogt at faae Malkekoer fra Fyen 09 Zylland. Enkelte velhavende Bonder der have ogsaa kjobt jydff og fyenff Qvæg, hvormed de have varet meget vel tilfredse. Ogsaa her findes ikke faa Bonder, som paa 50 Tender Laud ikke holde mere end 4 Koer, hvorimod der dog ogsaa gives dem, som paa samme Areal af lige Boniter holde 8 a lo Koer. Det almittdelige Antal paa en Gaard af denne Størrelse er dog 6 til 8. Malkekoer antages at give mere Fordeel end Fedeqverg, hvorfor ikkun faa Kreaturer af Landmændene fedes til Salg. Derimod fedes næsten overalt paa Herregaardene om Foraaret en betydelig Deel Kalve, som afsættes til Slagterne paa Vester- bro ved Kjobenhavn; men om dette egentligt svarer Regning er nok meget tvivlsomt. Fra Hovcdgaardene sælges af og til Kalve faldne paa de bedre Koer til fornuftige Bonder, som indsee Nytten af at have gode Kreaturer. For at fremme denne Sag har Hr. Cancellieraad Nohr i 16'