Kortfattet Chemi til Brug for Skoler

35 Kulsyres Mol. er 44, og at 44 Vd. Kulsyre indeholde 12 Vd. Kulstof og 2 X 16 Vd. Ilt, Let Kulbrintes Mol. er 16, og at 16 Vd. let Kulbrinte indeholde 12 Vd. Kulstof og 4 Vd. Brint. Der kjendes, kort sagt, ikke noget iltholdigt Molekule, som ikke indeholder 16 eller 2 X 16, 3 X 16 • • • Vd. Ilt, intet kvæl- stofholdigt som jo indeholder 14, 14 . . . Vd. Kvælstof, intet kulstofholdigt, som jo indeholder 12, 2/12 osv. Vd. Kulstof. Da vi nu have fastsat Atomet som den mindste Vægtmængde af et et Stof, der findes i et Molekule, saa slutte vi, at Iltatomet er = 16, Kvælstofatomet = 14, Kulstofatomet == 12, naar Brint- atomet = 1. Ganske paa samme Maade bestemmes en Mængde andre Grundstoffers Atomer. 50. Men af mange Grundstoffer (saaledes af mange Metaller) kjendes ingen luftformige Forbindelser. Af alle disse kjendes dog Ilter. Man kan da altid finde, hvormeget Metal der forener sig med 1 Atom = 16 Vd. Ilt. Men da det samme Metal ofte danner flere Ilter, saa maa der vælges mellem de forskjeilige Tal, man saaledes finder. Tilmed var der jo ifølge (45) intet til Hinder for, at f. Ex. 2 Atomer Metal kunde forene sig med 1 eller 3 Atomer Ilt. Her lader man sig lede i Valget af Metallernes Varmefylde. De faste Grundstoffer have nemlig samme Atomvarme, o: der behøves den samme Mængde Varme til at opvarme et Atom af et hvilket- somhelst fast Grundstof 1°*). Ved altsaa at multiplicere et fast Grundstofs Atomvægt med dets Varmefylde, faaes altid samme Tal, nemlig meget nær 6,4- Naar man kj ender et fast Grundstofs Varmefylde, vil man følgelig ved at dividere den ind i 6,4 faae Atomvægten. Saaledes danner Tin to Ilter, hvoraf det ene paa 16 Vægt- dele Ilt indeholder 59, det andet 118 Vd. Tin. Er nu Tinnets Atom 59 eller 118? Bestaaer m. a. O. det første af de to Ilter af 1 At. Ilt og 1 At. Tin, det andet af 1 At. Ilt og 2 At. Tin? Eller: bestaaer det første af 2 At. Ilt + 1 At. Tin (32 : 118 = 16 : 59), det andet af 1 At. Ilt og 1 At. Tin? Da Tinnets Varmefylde er 0,054, og ÖQ5- er meget nær = 118, saa er Tinnets Atom =118 og den sidste Antagelse den sandsynligste. 51. I de sjældne Tilfælde, hvor man hverken kjender luft- formige Forbindelser af Grundstoffet eller dettes Varmefylde, er man ved Bestemmelsen af Atomtallet nødt til at lade sig lede af *) Kun et Par Grundstofler, der optræde i flere Modifikationer (sml. 46), danne Undtagelser. 3*