Kortfattet Chemi til Brug for Skoler

36 chemiske Overensstemmelser, d. v. s. Forbindelsernes Lighed i Dannelsesmaade, Sønderdelingsmaade og Egenskaber med andre bedre bekjendte Foi’bindelser. 52. For paa en bekvem Maade at angive For- bindelsesforholdene, benytter Chemien et eget Tegnsprog, idet man lader Begyndelsesbogstaverne af Grundstoffernes latinske Navne betegne ikke blot Grundstoffet, men tillige Vægten af dets Atom. O (Oxygenium) betyder da i Chemien ikke blot Ilt, men 16 Vægtdele Ilt, H (Hydrogenium) ikke blot Brint, men 1 Vægtdel Brint, N betyder 14 Vd. Kvælstof (Nitrogenium), C 12 Vd. Kulstof (Carbo) osv. Forbindelser betegnes ved at stille Tegnene for de Grundstoffer, hvoraf de bestaae, ved Siden af hinanden, og ved et lille Tal (foroven eller forneden) betegner man det Antal Grundstofatomer af hver Slags, der findes i Molekulet. Saaledes betegner H2 O et Molekule Vand = 18 Vægtdele, idet Vand, som oftere bemærket, bestaaer af 2 Vægtdele (= 2 Atomer) Brint og 16 Vd. (= 1 Atom) Ilt. N H3 betyder et Molekule = 17 Vd. Ammoniak, som nemlig indeholder 3 Vd. = 3 At. Brint og 14 Vd. = 1 At. Kvælstof osv. Vil man betegne flere Molekuler, sættes ligefrem et større Tal foran Molekulets Tegn, f. Ex. 5 H2 O, 5 Mole- kuler Vand. De vigtigste Grundstoffers Tegn og Atomtal. Aluminium Al 27,4. Fluor F 19. Kvælstof N 14. Antimon Sb 122. Fosfor P 31. Magnium Mg 24. Arsenik As 75. Guld Au 196. Mangan Mn 55. Baryum Bal37. Ilt O 16. Natrium Na 23. Bly Pb 207. Jern Fe 56. Platin Pt 198. Bor B 11. Jod J 127. Silicium Si 28. Brint H 1. Kalium K 39. Svovl S 32. Brom Br 80. Kobber Cu 63,5. Sølv Ag 108. Calcium Ca 40. Kulstof C 12. Tin Sn 118. Chlor Cl 35,5. Kvægsølv Hg 200. Zink Zn G5.