Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VÆDSKERS VARMEFYLDE. 99
mellem Molekularvægten og Vægtfylden Po; denne Størrelse kalder
man Vædskens Molekularvolumen eller Rumfylde. Rumfylden
vokser, naar man gaar ned i Rækken, men Differenserne ere ikke
lige store. Man sammenligner undertiden Rumfylderne ved Koge-
punktet K-, disse Rumfylder ere anførte under V- de synes at
vokse lidt mere regelmæssigt.
VARMEFYLDE. Vædskernes Varmefylde bestemmes i Keg-
len ved at benytte Blandingsmetoden. Man fylder Vædsken i
en lille Flaske af tyndt Glas, som enten lukkes med en Prop
eller tilsmeltes. Fremgangsmaaden er iøvrigt den almindelige;
der maa naturligvis tages Hensyn til den Varmemængde, som
Glasset indeholder, den beregnes af Glassets Vægt, Va™efy e
og Temperatur. Undertiden benytter man dog ogsaa andre Me-
toder, især er Bunsens Iskalorimeter kommen stær t i rug,
vil blive beskrevet senere.
Vandets Varmefylde. Særlig Omhu er der anvendt paa Be-
stemmelsen af Vandets Varmefylde ved forskellige Temperaturer
Først har Régnault givet et Udtryk for denne Større se c, an
c = i + O.OOOO4 t + 0.00000091 ,
Varmefylden vokser herefter langsomt, naar Temperaturen stige •
Senere Forsøg af Pfaundler og Platter gave derimod det Resultat,
at Varmefylden vokser stærkt i Nærheden af Frysepunktet og
allerede imellem 6 og 7° C. bliver lig 1.2. Urigtig e en
fremgaar dog baade af Uoverensstemmelsen med Regnaults io -
søg og af senere Arbejder af Hirn, Jamin og Amaury,
fandt en betydelig stærkere Stigen af Varmefylden me
raturen end Régnault, men dog intet, der nærmede sig til Hauna-
lers og Platters Bestemmelser. De sidst nævnte y si ere
ogsaa senere fundet, at de havde bestemt Forsøgstemperaturerne
»rigtigt, idet de snart havde maalt Temperaturerne, n^ar
vare i Stigning, snart naar de vare i Falden, °S erve
havde taget Hensyn til, at Glassets termiske Eftervirkning,
bevirker, at Termometerbeholderens Rumfang ved samme
peratur er større, naar Termometret gaar fia en 0JJ
Peratur til en lavere, end i det modsatte Tilfælde. Endvidere
der gjort Forsøg over Vandets Varmefylde af Munchhausen,
Achsen, Rowland og Velten; alle finde de Varmefylden foranderl g
7* ----