I oo
VÆDSKERS VARMEFYLDE.
og i det hele stigende med Temperaturen. Rowland mener, at
Varmefylden aftager fra o° til 30 Grader, men stiger langsomt fra
300 til ioo°. Efterfølgende Tabel viser tydeligt, hvor stor en
Uoverensstemmelse der er imellem Angivelserne.
Vandets Varmefylde:
0° IO° 20° IOO°
1.0000 1.0005 1.0012 i .0130 Régnault
1.0000 i.om I.O225 1.1220 Jamin og Amaury
1.0000 1-0035 I.OO79 1.0723 Henrichsen
1.0000 — 0-9794 i.0154 Velten
Kvægsølvets Varmefylde. Régnault har maalt Kvægsølvets
Varmefylde c ved Blandingsmetoden og fandt den lig 0.03332
imellem o° og ioo° C. Dulong og Petit anvendte samme Metode
og fandt Varmefyldens Middelværdi mellem o° og ioo° lig 0.0330
og mellem o° og 3000 ligo.0350, altsaa blev c større med stigende
Temperatur. Senere have Winkelmann, Pettersson, Naccari og
Milthaler undersøgt Kvægsølvets Varmefylde. Petterson kommer
til det Resultat, at den søgte Størrelse vokser ganske lidt med
Temperaturen, de andre finde derimod, at den aftager lidt; efter
Naccari haves
t o 50 100 150 200 250
c 0.03337 0.03310 0.03284 0.03259 0.03235 0.03212
Andre Vædsker. Der Vædskernes Varmefylder; nogle Alkoholer efter Reis. er anstillet mange Undersøgelser over
eksempelvis anføres Varmefylderne for
c Mc Diff.
Methylalkohol CH4O . . 0.6544 20.96 —
Æthylalkohol CsHgO . . .. 0.6587 30.31 9-35
Propylalkohol CsHsO . . 0.6748 40.50 10.19
Butylalkohol C4H10O .. 0.6873 50.91 10.41
Amylalkohol CeHuO. . 0.6877 60.54 9-63
Caprylalkohol CsHisO. . .. 0.6776 87-54 3 X 9*°°
Ved c förstaas her Middelvarmefylden mellem 200 og Væd-
skens Kogepunkt; idet M betegner Vædskens Molekularvægt,
bliver Mc Molekularvarmen, det vil sige den Varmemængde, der
medgaar til at opvarme et Molekyl en Grad. Varmefylden vokser
temmelig uregelmæssigt, naar man gaar nedad i Rækken; Mole-
kularvarmen vokser tilsyneladende mere jævnt, men det ligger i,
at Varmefylderne ere saa lidt forskellige.