SALTOPLØSNINGERS RUMFANGSFORHOLD.
Ill
med Vand; den er dog desto mindre, jo mere fortyndet Opløs-
ningen i Forvejen er, og nærmer sig med voksende Fortynding til o.
Af foranstaaende Tabel ses, at Rumfylden v for Klornatnum nær-
mer sig til en Grænseværdi, der ikke kan afvige meget fra 16 cc.;
der synes at findes en saadan Grænseværdi for alle Saltenes Rum-
fylde, dens Størrelse er dog meget forskellig; den er som oven or
bemærket i enkelte Tilfælde negativ.
Professor Thiele har underkastet den Forsøgsrække, hvorom
der her er Tale, en Beregning og har derved fundet den Værdi,
som Rumfylden nærmer sig til, naar n vokser i det uendelige,
nogle af hans Resultater ere anførte i efterfølgende label.
Rum fyld en
for et Ækvivalent i vandig Opløsning, n = oo.
H Na Ka NH4
OH ... . 18 -5-8 3-6 41.1
Cl .... . 18.3 16.6 26.9 37-4
NOs . « 29.0 28.0 38.5 48.2
i so*... ,. 16.2 6.4 15-7 24.2
Her er det for det første paafeldende, at Natronoptasninge«
har et mindre Rumfang end det Vand, der er anven t
Opløsningen. Endvidere er der e« vis Lovmæssighed at spore >
Saltenes Rumfylde, idet de salpetersure Sakes Rumfylde er II
større end de tilsvarende Klormetallers Rumfylde, og 22 24 stene
end de svovlsure Saltes Rumfylde For saa vidt en v.dero gaaende
Undersøgelse skulde bekræfte Rigtigheden era, va
Grund til at vente, vil heri ligge, at et Salts Rumfylde ! m get
fortyndet Tilstand kan betragtes som en Sum af to Addend
hvilke Syren bestemmer den ene, Basen den an en, a
Addender for de her betragtede Syrers Vedkommende s s
i3, blive Rumfylderne for
Syrer og Baser, angivne
og for Basernes Vedkommende m,
de ni Salte, som kunne dannes t
af disse i
i følgende Skema :
Na
Cl .... +^1
NOs ... s2 4"
I SO4 ... -F 3 + m 1
Ka
j2 4-w2
j3 +
n n n
§’+++
De Egenskaber ved Forbindelserne, som paa der _
afhænge af Bestanddelenes Natur, kaldes additive. e
ligning med Tabellen over Rumfylde ses, at man tilnærmelse^har,
at j2= — ii, j2—j3 = 23, w,—w2= — i°, «3