II2
SALTOPLØSNINGERS VÆGTFYLDE.
Størrelserne j3 og mt, mt, selv kunne derimod ikke
bestemmes. Her maa man dog lægge Mærke til, at det kun er
for de virkelige Salte, Rumfylden kan udtrykkes paa denne Maade;
Syrernes og Basernes Rumfylde lader sig, som Tabellen viser,
ikke indordne under et saadant Skema.
Vi ville gøre et Par Anvendelser heraf. Neutraliseres et
Ækvivalent Natron med Saltsyre, begge i stærkt fortyndede Opløs-
ninger, er Summen af Syrens og Basens Rumfylde 18.3 — 5.8= 12.5;
herved dannes et Ækvivalent Klornatrium og et Ækvivalent Vand,
hvis samlede Rumfylde er 16.6+18 = 34.6; ved Neutralisationen
faas altsaa en Rumfangsforøgelse af 34.6—12.5 = 22.100. Der-
imod vil der ved Dannelsen af et Ækvivalent Salmiak finde en
Rumfangsformindskelse Sted, som, beregnet paa samme Maade,
findes at være lig 4 cc. Blandes derimod to stærkt fortyndede
Saltopløsninger, kan der ikke finde nogen Rumfangsforandring
Sted. Er Rumfylden for det ene Salt Jj + w, og for det andet
saa er deres samlede Rumfylde + s2 + m2, idet det
antages, at den blotte Sammenblanding ingen Rumfangsforandring
frembringer. Antages nu, at Baserne ombyttes, blive de nye
Rumfylder og J2 + w1? hvis Sum + rø, er den
samme som tidligere. Herved forudsættes selvfølgelig, at ingen
Bundfældning finder Sted.
SALTOPLØSNINGERS VÆGTFYLDE. Kaldes Vægten af
et Ækvivalent Salt a, og er v den ovenfor definerede Rumfylde
for et Ækvivalent Salt, saa vil en Saltopløsning, som indeholder
p Gram Vand og ^Ækvivalenter Salt, have en Vægtfylde/, som,
naar der ses bort fra Vandets Udvidelse ved Opvarmning, er
f— P + ax
J p + vx’
hvor det dog maa erindres, at v kun for meget svage Opløsninger
kan betragtes som konstant. I dette Tilfælde haves, idet p er
meget stor i Sammenligning med ax og vx, at
Tilvæksten i Vægtfylde forholder sig altsaa ligefrem som Salt-
mængden, naar Vandmængden er konstant og Opløsningen stærkt
fortyndet. For en anden Opløsning, der ogsaa indeholder x Ækvi-