SALTOPLØSNINGERS VÆGTFYLDE.
US
valenter Salt 1 p Gram Vand, bliver Vægtfylden under de samme
Forudsætninger og med analoge Betegnelser:
Differensen mellem de to Opløsningers Vægtfylde er altsaa
Betragter man nu f. Eks. et Kalium- og et Ammoniumsalt, begge
indeholdende samme Syreradikal, bliver a — «j = 39 18 = 21;
tillige haves efter Tabellen over Rumfylderne, at v— ^=—10,
og altsaa
. r X
Differensen mellem de to Saltopløsningers Vægtfylder er altsaa
uafhængig af den Syre, der indgaar i Saltopløsningerne.
Nu har Valson bestemt Vægtfylden for en stor Mængde Normal-
opløsninger, det vil sige Opløsninger, der indeholde et Ækvivalent
Salt for hver Liter Vand; i dette Tilfælde er x=i og/=1000,
altsaa/—/j = 0.031. Valson fandt derved følgende Resultater:
Normalopløsningers Vægtfylde.
Cl Br I F1 2 SO4 NOä
K . 1.0444 1.0800 III35 1.0468 1.0662 I-O59I
Nik , .. ■ I.0157 1.0520 1.0847 I.0214 1.0378 1-0307
0.0287 0.0280 0.0288 0.0254 0.0284 0.0284
Man ser, at den omtalte Differens virkelig er tilnærmelsesvis
konstant; at den er mindre, end beregnet, ligger i, at vor Bereg-
ning strengt taget kun gælder for Opløsninger, der ere betydelig
mere fortyndede end Normalopløsningerne.
Vil man sammenligne Saltopløsningers Vægtfylde, er det dog
bedre med Bender at gaa ud fra Opløsninger, der i samme Rum-
fang, f. Eks. i en Liter, indeholde lige mange Ækvivalenter Salt.
Da Saltet her kan siges at indtage et Rumfang xv og har en
Vægt xa, saa er Vægten af en Liter Saltopløsning iooo—xv+xa
Gram, og Vægtfylden
C. Christiansen: Fysik.
oc