Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
SALTOPLØSNINGERS VARMEFYLDE.
For fortyndede Opløsninger er v tilnærmelsesvis uafhængig af x\
da nu a og v ere additive Størrelser for Saltopløsninger, vil det
samme være Tilfældet med f og dette har virkelig ogsaa bekræftet
sig ved Undersøgelser af Bender over Vægtfylden af Saltopløs-
ninger, der i samme Rumfang indeholdt lige mange Ækvivalenter Salt.
Fig. 35-
SALTOPLØSNINGERNES VARMEFYLDE. Prof. J. Thomsen
har bestemt Varmefylden for en stor Mængde vandige Opløsninger
ved Hjælp af Forbrændingskalorimetret. Det bestaar af et alminde-
ligt Kalorimeter AA, hvis Rumfang er en Liter;
inden i det findes Forbrændingskamret B, som
er af forgyldt Sølv; foroven staar det ved et
Rør i Forbindelse med Luften, forneden er
der en større Aabning, som lukkes med en
Prop, gennem hvilken der gaar to Glasrør;
det ene af dem ender foroven i et Platinrør.
Gennem dette Rør ledes Brint ind i Kamret,
gennem det andet Rør føres den til Brintens
Forbrænding nødvendige Ilt ind. Hele Kalo-
rimetret er omgivet af et Hylster CC med
dobbelte Vægge; ved en Om rører bevirkes, at
Vædsken i Kalorimetret har en ensformig
Temperatur.
Forsøgene udføres paa følgende Maade.
Kalorimetret fyldes med Vand, som er om-
trent i.50 C. koldere end den omgivende Luft;
derpaa ledes en jævn Strøm af Brint til Kalo-
rimetret, Proppen tages ud, Brinten antændes,
hvorpaa Proppen igen sættes ind. Forbræn-
dingen fortsættes, indtil Kalorimetret er opvarmet omtrent 1.50 C.
over den omgivende Lufts Temperatur. Da der i lige store Tider
tilføres lige store Varmemængder, vil Kalorimetret modtage lige
saa megen Varme fra Luften, mens det er koldere end Luften,
som det afgiver til den, mens det er varmere end Luften; den
besværlige Korrektion for den omgivende Lufts Indflydelse falder
altsaa bort. Ved alle Forsøgene forbrændte det samme Rumfang
Brint, som var opsamlet over Vand i en Glasbeholder. Kaldes
Kalorimetrets Vandværdi u, er der m Gram Vand i Kalorimetret,
og stiger Temperaturen fra t til t‘, saa er den udviklede Varme-
mængde C— (m +