ForsideBøgerLærebog I Fysik : Til Br…Polyteknisk Læreanstalt

Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

Fysik Den Polytekniske Læreanstalt

Forfatter: C. Christiansen

År: 1903

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 732

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 748 Forrige Næste
114 SALTOPLØSNINGERS VARMEFYLDE. For fortyndede Opløsninger er v tilnærmelsesvis uafhængig af x\ da nu a og v ere additive Størrelser for Saltopløsninger, vil det samme være Tilfældet med f og dette har virkelig ogsaa bekræftet sig ved Undersøgelser af Bender over Vægtfylden af Saltopløs- ninger, der i samme Rumfang indeholdt lige mange Ækvivalenter Salt. Fig. 35- SALTOPLØSNINGERNES VARMEFYLDE. Prof. J. Thomsen har bestemt Varmefylden for en stor Mængde vandige Opløsninger ved Hjælp af Forbrændingskalorimetret. Det bestaar af et alminde- ligt Kalorimeter AA, hvis Rumfang er en Liter; inden i det findes Forbrændingskamret B, som er af forgyldt Sølv; foroven staar det ved et Rør i Forbindelse med Luften, forneden er der en større Aabning, som lukkes med en Prop, gennem hvilken der gaar to Glasrør; det ene af dem ender foroven i et Platinrør. Gennem dette Rør ledes Brint ind i Kamret, gennem det andet Rør føres den til Brintens Forbrænding nødvendige Ilt ind. Hele Kalo- rimetret er omgivet af et Hylster CC med dobbelte Vægge; ved en Om rører bevirkes, at Vædsken i Kalorimetret har en ensformig Temperatur. Forsøgene udføres paa følgende Maade. Kalorimetret fyldes med Vand, som er om- trent i.50 C. koldere end den omgivende Luft; derpaa ledes en jævn Strøm af Brint til Kalo- rimetret, Proppen tages ud, Brinten antændes, hvorpaa Proppen igen sættes ind. Forbræn- dingen fortsættes, indtil Kalorimetret er opvarmet omtrent 1.50 C. over den omgivende Lufts Temperatur. Da der i lige store Tider tilføres lige store Varmemængder, vil Kalorimetret modtage lige saa megen Varme fra Luften, mens det er koldere end Luften, som det afgiver til den, mens det er varmere end Luften; den besværlige Korrektion for den omgivende Lufts Indflydelse falder altsaa bort. Ved alle Forsøgene forbrændte det samme Rumfang Brint, som var opsamlet over Vand i en Glasbeholder. Kaldes Kalorimetrets Vandværdi u, er der m Gram Vand i Kalorimetret, og stiger Temperaturen fra t til t‘, saa er den udviklede Varme- mængde C— (m +