SALTOPLØSNINGERS VARMEFYLDE.
I 15
Er det Rumfang Brint, som uddrives af Beholderen, V, Trykket i
Beholderen B, Temperaturen t og Trykket af mættede Vanddampe
ved denne Temperatur b, bliver Brintens Vægt p bestemt ved
r, B-b
/ = 0.001293-4” ^-76o(l +^j>
naar er Brintens Vægtfylde. Sættes den Varme, som udvikles
ved et Gram Brints Forbrænding, lig q, haves
C^pq.
Da C nu er bekendt, kan man heraf finde q.
Er der i Kalorimetret en Vædske, hvis Vægt er m‘ og hvis
Varmefylde er c, faar man ved at gaa frem paa samme Maade
som ovenfor, at
pq = (m'c + /*) (/' — 1},
hvorved c kan findes.
Der dannedes nu forskellige Opløsninger, som valgtes saa-
ledes, at der til et Grammolekyl Salt svarede n Grammolekyler
Vand. Af den store Mængde Bestemmelser anføres her Resultatet
af Maalingerne over Kogsaltopløsningerne.
n IO 0.791 58.5+ 180 Pc 188.5 Pc—18« + 8.5
20 0.863 58.5+ 360 361.0 + 1.0
SO 0-895 58-5+ 540 536 — 4
SO O-93I 58.5+ 9°° 892 — 8
IOO 0.962 58.5 + 1800 1788 — 12
200 0.978 58.5 + 36°° 3578 — 22
Som man kunde formode, nærmer Kogsaltopløsningens Varme-
fylde sig til at blive lig Vandets, naar Antallet n af Molekyler
Vand, hvori et Molekyl Salt er opløst, vokser i det uendelige.
Men Tabellen viser tillige, at den Varmemængde, der medgaar
til at opvarme Opløsningen en Grad, er for stærke Fortyndinger
mindre end den Varmemængde, der medgaar til at opvarme det
i Opløsningen indeholdte Vand en Grad. Det ser altsaa ud, som
om der medgik en negativ Varmemængde til at opvarme Klor-
natrium, naar dette Salt findes i fortyndede Opløsninger. Det
samme gælder for øvrigt om mange andre opløste Salte. Størrelsen
Pc—18» ville vi kalde Saltets Molekularvarme i vandig Opløsning
og betegne den med Q\ Q er da en Funktion af Fortyndings-
graden n.
8* -—