Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
DIFFUSION.
Klornatrium Vægtfylde . . I.126 Diffusion 3.81 Gram
Svovlsur Magnesia.. .. 1.185 1.58 -
Salpetersurt Natron . . . 1.120 3-35 —
Svovlsyrehydrat .... .. 1.108 4-5° —
Rørsukker .. 1.070 1-74 —
Æggehvide '.OSS 0.20 —
Det ligger nær heraf at slutte, at man maa kunne adskille
Stoffer, der ere opløste i samme Vædske, fra hverandre ved Diffu-
sion. For at prøve dette opløste Graham i Vægtdel vandfri
svovlsur Magnesia og i Vægtdel Svovlsyrehydrat i 10 Vægtdele
Vand og fyldte Flasken A med denne Opløsning. Han fandt da,
at der var diffunderet ud af Flasken A:
i 4 Dage
Svovlsur Magnesia.... 0.36 Gram
Svovlsyrehydrat______ 1.42 —
i 8 Dage
0.61 Gram
i.91
Som man kunde vente, udbreder Svovlsyren sig langt hurtigere
end det svovlsure Salt. Lignende Forhold iagttages ved Diffusion
af sure Salte og Dobbeltsalte.
Æggehvide diffunderer yderst langsomt igennem Vand og
adskiller sig derved bestemt fra de undersøgte Stoffer. Efter
Graham staar dette i Forbindelse med Legemernes Evne til at
krystallisere. De Legemer, der ere tilbøjelige til at krystallisere,
kalder Graham Krystalloider, de andre Kolloider. De sidstnævnte
ere amorfe; til dem høre den geléagtige Kiselsyre, Stivelse, Gummi,
Gelatine og mange andre; Krystalloiderne diffundere mange Gange
hurtigere gennem Vand end Kolloiderne.
Graham har endvidere paavist det mærkelige Forhold, at
Krystalloiderne diffundere næsten lige saa hurtig gennem Vand,
der indeholder saa megen Gelatine, at det hele danner en Gelé,
som igennem rent Vand. At det forholder sig saaledes, kan man,
som H. de Vries har vist, let overbevise sig om ved at fylde et
Glasrør med en Gelé og sætte det med den aabne Ende ned i et
Glas med en Opløsning af et farvet Salt, f. Eks. Kobbervitriol;
Saltet farver da Vædsken, og man ser ved at gentage Forsøget
med et Glasrør, der er fyldt med Vand, at Saltet stiger lige hur-
tigt op i begge Rørene. Paa lignende Maade kan man overbevise
sig om, at Tyngden ingen kendelig Indflydelse har paa Diffusionen.
Det træder ved saadanne Forsøg tydelig frem, at Diffusionen er
en meget langsom Proces. Vries fandt saaledes, at kromsurt Kali