128
OVERFLADESPÆNDING.
Krumningssummen er altsaa Nul. Danner Traaden, der begrænser
Hinden, en plan Kurve, bliver 7?]=7?2=oo; i alle andre Tilfælde
fremkommer en krum Flade.
OVERFLADESPÆNDING. Af de ovenfor omtalte Forsøg
fremgaar det, at en Vædskemasse har en Tilbøjelighed til at antage
den Form, der svarer til den mindste Overflade; dette ses umid-
delbart for Oliedraabens Vedkommende; det kan ogsaa vises at
gælde for de andre Tilfælde. Man antager,' at Grunden dertil er,
at Overfladen søger at trække sig sammen, at der altsaa er en
vis Spænding i den. Denne Spænding giver sig for øvrigt til Kende
paa mange Maader. Bøjes en Metaltraad i Hesteskoform og bindes
en Sytraad fast til Enderne af Metaltraaden, vil man ved at dyppe
det hele ned i Sæbevand faa dannet en Sæbehinde, der vil bringe
Sytraaden til at krumme sig indad mod Metaltraaden som en
Cirkelbue; blæser man imod en Sæbehinde, der er dannet inden
i en Ring, bøjer Hinden sig noget, men springer tilbage, naar
Trykket hører op. Paa Grund heraf maa der til at forstørre en
Vædskehinde medgaa et Arbejde, og dette Arbejde kan betragtes
som anvendt til at bringe nye Vædskedele
op i Overfladen.
Vi ville nu antage, at der til at danne
en Vædskehinde, hvis Areal er 1 Kvadrat-
centimeter, medgaar et Arbejde A- Lad
PQRS (Fig. 39) være en Metaltraad og
LM en anden Traad, der er i Berøring
med den. Dannes nu en Sæbehinde
LQRM og bevæges LM et Stykke LL‘
parallel med sig selv, vil der dannes to
nye Overflader, en øvre og en nedre,
hvis samlede Areal er 2LM-LL‘\ dertil medgaar Arbejdet
2 • LM ■ LL‘ ■ A. Har man nu virket med en Kraft X i Retning
LL‘, bliver Arbejdet ogsaa lig X*LL‘\ man har altsaa, at
<1
01
II
Forstaar man ved Overfladespændingen den Kraft k, hvormed de
Vædskedele, der ligge paa den ene Side af en Længdeenhed, en
Centimeter, tiltrække dem, der ligge paa den anden Side af den,
haves X = 2 • LM-k, altsaa faas, at
k — A.