MÆTTEDE DAMPES TRYK.
HI
Kuglen A ned i en Kuldeblanding, f. Eks. i en Blanding af Sne
og fortyndet Salpetersyre, vil A antage denne Blandings Tempe-
ratur og være mættet med Damp, som har den dertil svarende
lave Maksimumspænding. I Kuglen C, som har Luftens Tempe-
ratur, vil Maksimumspændingen være højere; da Trykket altsaa er
større i C end i A, ville Dampene strømme fra C til A, hvor de
fortættes; Vandet vil altsaa forsvinde fra C og samles i A; og
denne Bevægelse vil vedblive, indtil der ikke er mere Vand til-
bage i C', naar Bevægelsen endelig er ophørt, er Trykket overalt
i Apparatet lig den til Kuldeblandingens Temperatur svarende
Maksimumspænding.
MAALING AF MÆTTEDE DAMPES TRYK. Den, der
først har klart opfattet Forholdet mellem Dampene og Luftarterne,
er Dalton', ham skylde vi ogsaa de første nøjagtige Maalinger af
Dampenes Maksirnumspænding. Da Dampenes
Spændkraft har en stor teknisk Betydning, ei-
der senere anstillet mangfoldige Undersøgelser
herover, og dog er man endnu langtfra kommen
til noget afsluttende Resultat. De nøjagtigste
Maalinger skyldes Magnus og Régnault', da den
sidstnævntes Arbejder omfatte langt de fleste
Stoffer, holde vi os her til hans Metoder og
Resultater.
To Barometerrør A og B (Fig. 51), der begge
ere omhyggeligt udkogte, stilles i samme Kvæg-
sølvbeholder C. Vædsken, som skal undersøges,
bringes ved Hjælp af en Hævert ind i Baro-
metret B, det tomme Rum fyldes med Damp,
og Kvægsølvet trykkes ned. Har Vædsken i B
en Højde h, og er Højdeforskellen mellem Kvæg-
sølvet i A og B lig H, kaldes Kvægsølvets Vægt-
fylde Vædskens Vægtfylde ç2, idet Vandets Vægtfylde ved
4° tages til Enhed, har man Damptrykket P lig
bi)
s
P= Hq — /iq2.
Som oftest maaler man Damptrykket ved Højden af den Kvæg-
sølvsøjle ved o° C., som Dampen kan holde Ligevægt imod; kaldes
Trykket, maalt paa denne Maade, p, haves