Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
MÆTTET DAMP.
Trykket holder sig ved samme Størrelse og er lig den saakaldte
Maksimumsspænding. Disse Forhold anskueliggøres ved at be-
tragte Fig. 49, hvor Abscisserne og Ordinaterne fremstille Dam-
pens Rumfang og Tryk. Er Dampen f. Eks. i den ved F (Fig. 48)
antydede Tilstand, kan man i Fig. 49 afsætte OF' lig Dampens
Rumfang og FF' lig dens Tryk, som i Fig. 48 maales ved af.
Naar Røret sænkes dybere ned i Kvægsølvbeholderen, vokser
Trykket, medens Rumfanget aftager; svarende til Kurven FE,
som her, da Dampene tilnærmelsesvis følge Mariottes Lov, ikke
vil afvige meget fra en ligesidet Hyperbel. I E antages Dampen
at være mættet; trykkes Røret dybere ned endnu, bliver en Del
af Dampen til Vædske, Trykket holder sig derfor uforandret, ind-
til al Damp er forvandlet til Vædske; antages, at dette er Til-
fældet i B, vil BDE være den rette Linie, som fremstiller Sammen-
hængen mellem Tryk og Rumfang for mættet Damp; den er
parallel med Abscisseaksen. Da vi under den her beskrevne Proces
have antaget, at Temperaturen har holdt sig ufor-
andret, saa er FEDB den isoterme Kurve for
Vædskens Damp.
Dampenes Maksimumspænding vokser med
Temperaturen; herom kan man overbevise sig ved
at benytte et Barometerrør, der paa sædvanlig
Maade er fyldt med Kvægsølv. Bringes en Vædske
ind i det tomme Rum, mættes Rummet med
Damp, og vi antage, at der er saa megen Vædske
bragt derind, at en Del af den er tilbage i draabe-
flydende Tilstand. Opvarmes nu den øverste Del
af Røret, vil der finde en Kogning Sted; Kvæg-
sølvets Overflade vil blive trykket ned og Damp-
Fig. 50. mængden forøget. Den isoterme Kurve faar da
den i Fig. 49 ved AA antydede Form og Belig-
genhed, naar Vædskemassen antages at være den samme som ved
det tidligere beskrevne Forsøg.
Herved kan man forklare et vigtigt Forhold ved de mættede
Dampe, som man plejer at kalde de kolde Vægges Egenskab.
Vi antage, at man bar et Glasrør B (Fig. 50), paa hvilket der er
udblæst to Kugler A og C. I Kuglerne A og C var der oprinde-
lig Vand, som bringes i Kog; Dampene strømme da ud gennem
en Aabning ved D\ de ville rive Luften med sig; tilsmeltes der-
efter Røret D, vil der kun være Vanddamp og Vand tilbage. Sættes