MÆTTET OG UMÆTTET DAMP.
ISP
findes i Flasken ville da ikke være mættede, undtagen lige ved
Vædskens Overflade.
Til at anskueliggøre Forholdene kan man benytte følgende
Fremgangsmaade. GH (Fig. 48) er Overfladen af Kvægsølv, som
staar i et højt Kar; A et Barometer; Barometerstanden er aG.
B er et langt Glasrør, som er
tilsmeltet i den ene Ende; man
har fyldt det næsten helt med
Kvægsølv, hældt lidt af en flyg-
tig Vædske, f. Eks. Vinaand,
ovenpaa til Glassets Rand; der-
paa vendt Røret om og anbragt
det i Kvægsølvbeholderen, som
Figuren viser; Vinaanden vil
da ses øverst i Røret. Hæves
Røret, saaledes at det kommer
i Stillingen C, vil en Del af
Vædsken blive til Damp; da
her endnu er noget af Vædsken
til Stede, er Dampen mættet,
dens Tryk maales da ved Højde-
forskellen ac mellem Kvægsølvets Højde i A og C. Idet Røret
stadig løftes, dannes flere Dampe; dog bliver Trykket uforandret,
saa længe der endnu er Vædske til Stede. Derfor er Trykket i
D det samme som i C. I E er Højden endnu den samme, skøndt
der ingen Vædske findes; Dampene ere altsaa stadig mættede.
Forøges Rummet yderligere, ville Dampene udvide sig; deres
indtil Dampen er bleven mættet; yderligere Formindskelse af
Rummet bevirker, at Dampene fortættes til Vædske, medens
Fig. 48.
Tryk aftager. Antages, at de i
F indtage et dobbelt saa stort
Rumfang som 1 E, vil deres Tryk
af ogsaa findes at være halvt
saa stort som ac, der jo angiver
Trykket i E.
Ved en given Temperatur
har enhver Damp en Maksimum-
spænding; gaar man ud fra
umættet Damp og formindsker
Rumfanget, stiger Trykket stadig,