150
FORDAMPNINGSVARME.
til
T
Fordampningsvarmen
og
af Molekularvægten
en Varmemængde der udfordres for at danne
deren og Flaskens Bund. Naar Vædsken bringes i Kog, fortættes
Dampene i C og D; naar Forsøget er afsluttet, skilles Flasken
igen fra Spiralen, af dens Vægttab findes da Vægten af den i
Kalorimetret fortættede Damp.
Régnault fandt, at der til at opvarme et Gram Vand fra 0°
til Vandets Kogepunkt T, og derefter at omdanne Vandet
mættet Damp ved samme Temperatur medgik
606.5 + 0-305 T
Kalorier. Da der til Opvarmningen fra o° til 7'° C. medgaar
Varrneenheder, faas, at Fordampningsvarmen er
L — 606.5 — 0-695 ?
Kalorier. Vandets Fordampningsvarme aftager altsaa, naar Tempe-
raturen stiger; den er ved o° C. lig 606.5, ved iæ'' C. lig 537.
Fordampningsvarmen for en Række Vædsker ved atmosfærisk
Tryk er anført i efterfølgende Tabel.
Fordampningsvarme.
Molekular- vægt M Koge- punkt T Fordamp- ri i ngsv. L ML ML 273 4- T
Kvægsølv Hg .... 200 356 62 12400 20 Person
Toluol CtHs . . . 92 III 84 7730 21 Schiff
Vand HsO. . . . 18 100 537 9670 26 Régnault
Benzol Celle . . . 78 80 93 725° 21 Schiff
Vinaand CsHaO. . . 46 78 202 9290 26 Andrews
Brom Br2 .... 160 63 46 7360 22 »
SvovlkulstofCS2 .... 76 46 87 6610 21 »
Æter C4H10O . . 74 35 90 6660 22 Brix
Produktet ML
angiver, hvor stor
et Grammolekyl Damp af de forskellige Vædsker ved samme
Tryk; den er ikke nær saa foranderlig, naar man gaar over fra et
Stof til et andet, som Fordampningsvarmen L selv. Divideres ML
med Kogepunktets absolutte Temperatur, faas en Koefficient, der
ikke ligger langt fra 23; der synes herefter at være Grund til at
antage, at den Varmemængde, der udfordres til at danne et Gram-
molekyl mættet Damp ved et givet Tryk, er tilnærmelsesvis uaf-