Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LEIDENFROSTS FORSØG.
DAMPDIFFUSION. Naar en Vædske fordamper i Luften,
blander Dampen sig med Luften og udbreder sig i den paa samme
Maade, som en Luftart udbreder sig i en anden, altsaa ved Diffu-
sion. Lovene for denne Bevægelse er for Dampenes Vedkom- I
152
derimod stemmer den godt med Iagttagelserne over Dampe af
Vinaand, Svovlkulstof og enkelte andre Vædsker.
Vi have set i det foregaaende (S. 37) hvorledes Rumfanget vl
af et Gram mættet Damp kan beregnes. Af denne Størrelse er 1
det let at finde Dampens Vægtfylde 90 i Forhold til atmosfærisk Luft, i
^LEIDENFROSIS FORSØG. Naar man opvarmer en blank
Metalskaal, helst af Sølv eller Platin, til Glødhede og lader en
Draabe Vand falde ned paa Skaalen, forholder Draaben sig paa
en særegen Maade. Den væder ikke Skaalen, men beholder
Draabeformen, og er meget bevægelig, ofte udfører den smaa
svingende Bevægelser, hvorved dens Rand faar et stjerneformigt
Ldseende. Aarsagen hertil er, at Draaben fordamper stærkt fra
Underfladen, disse Dampe hæve Draaben lidt op fra Skaalen; fore-
gaar Dampudviklingen ikke ligeligt overalt under Draaben, vil den
und vigende Damps Reaktion bevirke, at Draaben bevæges til
Siden Da Dampene lede Varmen meget slet, er den Varme-
mængde, Draaben modtager, saa ringe, at det tager lang Tid,
inden Draaben er fordampet. Dens Temperatur ligger i Regelen
lidt under Vædskens Kogepunkt. Lader man Skaalen afkøle sig,
medens Draaben ligger i den, vil Fordampningen blive langsom-
mere, Dampudviklingen under Draaben bliver ringere, og tilsidst
berører Draaben Skaalen. I samme Øjeblik indtræder der en saa
livlig Kogning, at en Del af Draaben derved sprænges ud af
Skaalen, medens Resten koger bort. Aarsagen hertil er, at Draaben
kommer i Berøring med den stærkt opvarmede Skaal, saaledes at
der i en yderst kort Tid tilføres Draaben en stor Mængde Varme.
Denne Berøring indtræder for Vandets Vedkommende omtrent ved
140° C., for Vinaand og Æter henholdsvis ved 1340 og 6o° C.
Man kan ogsaa anvende saadanne Vædsker til dette Forsøg, som
i Almindelighed ere luftformige. Hældes saaledes lidt flydende
Svovlsyrling i en glødende Skaal, fordamper Draaben ganske jævnt,
idet den stadig holder sig lidt under Kogepunktets Temperatur’
— 110 C. Der kan endog paa denne Draabe danne sig et Islag
af Luftens Vanddamp.
■fi
I
s