Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

6 GRUNDSÆTNINGER. ethvert Legeme, som bevæger sig, i en spændt Fjeder, i Damp, i en ladet Leidnerflaske osv. Idet nu Legemet arbejder, mister det en tilsvarende Energimængde, og vi komme til det Resultat, at Energimængden derved skifter Form, men bliver uforandret i Stør- relse. Et Legemes absolutte Energiindhold kendes ikke; man maa gaa ud fra en vilkaarlig valgt Tilstand og kan da angive, hvor megen Energi der udkræves for at bringe Legemet over i en hvilken som helst anden Tilstand. Regnes den Energimængde, et Legeme modtager, positiv, den det afgiver, negativ, vil Forøgelsen i et Legemes Energi være lig Summen af de tilførte Energi- mængder. Man siger, at et Legeme har udført en Kredsproces naar det, efter at have modtaget forskellige Paavirkninger, bringes tilbage til sin oprindelige Tilstand. Er det virkelig kommet tilbage til denne, saa maa dets Energiindhold ogsaa være det samme, og vi have altsaa den almindelige Sætning: Summen af de Energimængder, der under en Kredsproces tilføres et Legeme, er lig Nul. ENTROPIEN VOKSER BESTANDIG. Man bliver let op- mærksom paa, at de fleste fysiske og kemiske Processer give An- ledning til Opvarmning af de Legemer, som tage Del i dem. Forbrænding, Gnidning, elektriske Strømme, Belysning fremkalde alle Varme. Derimod er det sjældnere, at Varme omdannes til andre Former, og da kun for en ringe Del. Endvidere lægge vi Mærke til, at Legemer, der ere varmere end deres Omgivelser, stadig afkøles; Varmen »synker« fra højere til lavere Temperatur. Af alt dette har Claushis uddraget en Naturlov, der kan udtrykkes paa følgende Maade : Vi tænke os, at der i en enkelt Del af et System er en Varmemængde dQ. Vi dividere den med den paa- gældende Dels absolutte Temperatur & og faa da det, som vi kalde denne Dels Entropi, som vi ville betegne méd dS. Altsaa er Hele Systemets Entropi er saaledes bestemt; lad den være S. Hvis forskellige Dele af Systemet have forskellig Temperatur, vil der ved Ledning og Straaling gaa Varme fra de varmere Dele til de koldere Dele; gaar en Varmemængde dQ altsaa fra et Sted,