Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

GRUNDSÆTNINGER. 5 andet og derved forandrer dettes Bevægelsesmængde, saa vil dets egen Bevægelsesmængde undergaa en lige saa stor Forandring i den modsatte Retning; her have vi nemlig to modsat rettede Tryk, Tryk og Modtryk. Det er vel at mærke ikke Hastighederne, men Bevægelsesmængderne, der forandres lige meget, og de Lege- mer, hvorom der tales, maa være fuldkommen fri, ikke paavirkede af andre Kræfter. Hastighedernes Forandringer tagne i modsatte Retninger forholde sig omvendt som Masserne. Disse Love danne altsaa Grundvolden for Bevægelseslæren, men i Virkeligheden for hele Fysikken. For af dem at udlede de forskellige Virkninger maa man dog endnu kende de Kræfter, der virke mellem Legemerne. For Tyngdens Vedkommende er Loven bekendt, og for saa vidt man tillige kender de enkelte Legemers Masser, er alt givet, hvad man behøver for at udlede Bevægelserne. Men i de øvrige Dele af Fysikken forholder det sig anderledes. Vel kunne en Række elektriske og magnetiske Fænomener for- klares ved at gaa ud fra, at de elektriske og magnetiske Kræfter forholde sig omvendt som Afstandens Kvadrat, men derved er netop forudsat, at der findes særegne »Fluider«, Elektricitet og Magnetisme, som ikke ere Legemer i Ordets sædvanlige Betyd- ning; der er altsaa dog indført noget nyt. MASSENS UFORANDERLIGHED. Da det er Hensigten i dette Afsnit at fremstille de Egenskaber ved Legemerne og Kræf- terne, som gælde for alt og alle, skulle vi nu se, hvilke Frem- skridt der i den Henseende er gjort siden Newtons Tid. Her maa da først nævnes, at navnlig Lavoisier og efter ham mange andre, navnlig Kemikere, have paavist, at et Legemes Vægt er en uforanderlig Størrelse. Hvilke fysiske eller kemiske Paavirkninger Legemet end rnaa undergaa, vil dog dets Vægt forblive uforandret, enhver tilsyneladende Forandring viser sig at hidrøre fra, at en Del af Legemet er borttaget og vil da kunne eftervises andet- steds, eller ogsaa er der kommen noget til fra Omgivelserne, som da have tabt i Vægt. Skønt denne Sætning er af den aller- største Betydning for Fysikken, er der dog ingen Grund til her at opholde sig yderligere ved den, da vi kunne betragte den som et Laan fra Kemien. ENERGIMÆNGDENS UFORANDERLIGHED. Alt hvad der kan arbejde, siges at indeholde Energi. Derfor er der Energi i