Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
GRUNDSÆTNINGER.
ved Hastigheden, tage Hensyn til Retningen. Mens Massen be-
stemmes ved et enkelt Tal, udfordres der tre til Bevægelses-
mængdens fuldstændige Bestemmelse.
Newtons Love med de af ham tilføjede Forklaringer lyde i
ordret Oversættelse saaledes:
Første Lov. Et Legeme forbliver i Len Tilstand., i hvilken
det er. Hvile eller jævn Fremskridt», saalæiigc ingen ydre Kræfter
tvinyer det til at forandre sin Tilstand.
En udskudt Kugle vilde bevæge sig fremad i en ret Linie,
hvis den ikke standsedes af Luftens Modstand og droges nedad
af Tyngden. En Snurre, hvis enkelte Dele hindres ved deres
indbyrdes Sammenhæng i at bevæge sig i rette Linier, hører kun
op med at dreje sig, fordi Luften gør Modstand mod Bevægelsen.
Planeterne og Kometerne blive derimod længe ved at bevæge sig
baade fremad og om deres Akser paa Grund af deres store Masse
og den ringe Modstand som Himmelrummet frembyder.
Anden Lov. Forandringen i et Legemes Lev ægels esmængde
forholder sig som den bevægende Kraft og sker i Kraftens Retning.
Naar en given Kraft frembringer en Bevægelsesmængde, saa
vil en dobbelt saa stor Kraft frembringe en dobbelt saa stor, en
tredobbelt Kraft en tredobbelt Bevægelsesmængde; det er det
samme, enten Kraften virker stødvis eller jævnt. Da den Be-
vægelsesmængde, som Kraften frembringer, gaar i Kraftens Ret-
ning, maa den lægges til den Bevægelsesmængde, som Legemet
i Forvejen har, hvis de begge gaa i samme Retning, eller trækkes
fra den, hvis de gaa i modsatte Retninger, eller de maa sættes
sammen med hinanden, hvis deres Retninger danne en hvilken
som helst Vinkel med hinanden.
Tredje Lov. Modvirkningen er lig Virkningen og gaar i
modsat Retning af den, eller de Kræfter, hvormed to Legemer
virke paa hinanden, ere bestandig lige store og gaa i modsatte
Retninger.
Naar et Legeme trykker paa eller trækker i et andet, vil det
andet trykke lige saa stærkt paa eller trække i det første. Hvis
man trykker paa en Sten med en Finger, saa trykker Stenen
ogsaa paa Fingeren. Hvis en Hest trækker en Sten af Sted ved
et Tov, saa trækker Stenen lige saa stærkt i Hesten. I hi l ovet
bliver strakt og søger at vende tilbage til sin oprindelige Længde,
Tovet drager derfor Hesten tilbage med samme Kraft, som det
trækker Stenen fremad med. Hvis et Legeme støder mod et