ForsideBøgerLærebog I Fysik : Til Br…Polyteknisk Læreanstalt

Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

Fysik Den Polytekniske Læreanstalt

Forfatter: C. Christiansen

År: 1903

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 732

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 748 Forrige Næste
4 GRUNDSÆTNINGER. ved Hastigheden, tage Hensyn til Retningen. Mens Massen be- stemmes ved et enkelt Tal, udfordres der tre til Bevægelses- mængdens fuldstændige Bestemmelse. Newtons Love med de af ham tilføjede Forklaringer lyde i ordret Oversættelse saaledes: Første Lov. Et Legeme forbliver i Len Tilstand., i hvilken det er. Hvile eller jævn Fremskridt», saalæiigc ingen ydre Kræfter tvinyer det til at forandre sin Tilstand. En udskudt Kugle vilde bevæge sig fremad i en ret Linie, hvis den ikke standsedes af Luftens Modstand og droges nedad af Tyngden. En Snurre, hvis enkelte Dele hindres ved deres indbyrdes Sammenhæng i at bevæge sig i rette Linier, hører kun op med at dreje sig, fordi Luften gør Modstand mod Bevægelsen. Planeterne og Kometerne blive derimod længe ved at bevæge sig baade fremad og om deres Akser paa Grund af deres store Masse og den ringe Modstand som Himmelrummet frembyder. Anden Lov. Forandringen i et Legemes Lev ægels esmængde forholder sig som den bevægende Kraft og sker i Kraftens Retning. Naar en given Kraft frembringer en Bevægelsesmængde, saa vil en dobbelt saa stor Kraft frembringe en dobbelt saa stor, en tredobbelt Kraft en tredobbelt Bevægelsesmængde; det er det samme, enten Kraften virker stødvis eller jævnt. Da den Be- vægelsesmængde, som Kraften frembringer, gaar i Kraftens Ret- ning, maa den lægges til den Bevægelsesmængde, som Legemet i Forvejen har, hvis de begge gaa i samme Retning, eller trækkes fra den, hvis de gaa i modsatte Retninger, eller de maa sættes sammen med hinanden, hvis deres Retninger danne en hvilken som helst Vinkel med hinanden. Tredje Lov. Modvirkningen er lig Virkningen og gaar i modsat Retning af den, eller de Kræfter, hvormed to Legemer virke paa hinanden, ere bestandig lige store og gaa i modsatte Retninger. Naar et Legeme trykker paa eller trækker i et andet, vil det andet trykke lige saa stærkt paa eller trække i det første. Hvis man trykker paa en Sten med en Finger, saa trykker Stenen ogsaa paa Fingeren. Hvis en Hest trækker en Sten af Sted ved et Tov, saa trækker Stenen lige saa stærkt i Hesten. I hi l ovet bliver strakt og søger at vende tilbage til sin oprindelige Længde, Tovet drager derfor Hesten tilbage med samme Kraft, som det trækker Stenen fremad med. Hvis et Legeme støder mod et