Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

GRUNDSÆTNINGER 3 paa Stedet, dels af hvad vi kalde Legemets Vægt. I Fysikken maales Vægten altid ved Hjælp af en Vægtskaal ved Sammen- ligning med Vægtlodder. Vægten bestemt paa denne Maade kalde vi Legemets Masse, og Trykket, som et Legeme udøver paa Under- laget, forholder sig da baade som Massen og som Accelerationen. NEWTONS LOVE FOR BEVÆGELSEN. Efter Newton ere de Størrelser, der maa tages Hensyn til ved Bevægelsen, fornemmelig det bevægede Legemes Masse og dets Hastighed. Ved Masse ses bort fra Legemets Form, Farve, Varmegrad, o. s. v.; man tænker da kun paa, hvad der bestaar uafhængig af alle disse for- anderlige Forhold, og Ordet Masse er netop skikket til at betegne dette, da det egentlig er et latinsk Ord, der betyder Dejg. New- ton maaler da Massen ved Legemets Vægt, maalt ved Hjælp af en Vægtskaal. Hvilken Talværdi man tillægger Massen kommer altsaa an paa, hvilke Enheder der vælges for Vægt. Men benyttes samme Enheder vil man, ligegyldigt hvor man maaler Vægten af et Legeme, finde den samme Værdi derfor. nj- Ved et Legemes Hastighed förstaas Forholdet mellem den af fj , Legemet gennemløbne Vej og den dertil anvendte Tid; er Hastig- heden foranderlig, maa man gøre Tiden uendelig kort. Hastig- hedens I alværdi afhænger altsaa af Enhederne for Længde og lid. Udmaalingen af Længde medfører ingen principielle Vanske- ligheder, hvilket derimod er Tilfældet med Tidens Maaling, da den egentlig forudsætter, at der findes en Bevægelse som fore- gaar med jævn Hastighed. Man nødes derfor til at gaa ud fra, at saadanne Bevægelser eksistere; ved den almindelige Tidsmaaling gaas saaledes ud fra, at Jordens Omdrejningshastighed om sin Akse er konstant. Man ser en Bekræftelse herpaa i den Omstændighed, at der er et konstant Forhold imellem Jordens Rotationstid og dens Omløbstid omkring Solen. Endvidere har det vist sig, at der kan opnaas en Tidsmaaling ved Ure, i hvilken Tiden maales ved at tælle Svingningstiderne for et Pendul eller en svingende Fjeder. Naar disse nemlig svinge under nøjagtig de samme Be- tingelser, maa man ogsaa antage, at Tiden som medgaar til en Svingning forbliver uforandret. Dette forudsætter, at ingen Aar- sager gribe ind i Bevægelsen, som vi ikke ere i Stand til at paavise. Produktet af et Legemes Masse og dets Hastighed kaldes _ /y« dets Bevægelsesmængde; ved denne Størrelse maa man, ligesom