Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

* iS 2 GRUNDSÆTNINGER. FALDET. Galilei lagde Grundvolden for Læren om Tyngden ved sin Opdagelse af, at Faldet fulgte to Love, nemlig: Første Faldlov. Alle Legemer falde lige hurtigt. Anden Faldlov. Faldrummet forholder sig som Tidens Kvadrat. Disse Faldlove ere dog kun gyldige, natir Faldet foregaar i et lufttomt Rum. Disse Love ere vel udledede af Erfaringen, men kunne ikke i strengeste Forstand siges at være beviste ved den. Galilei kunde ikke tilvejebringe et lufttomt Rum, og selv om man nu er naaet meget vidt i at fortynde Luften, er det dog umuligt at tilveje- bringe et virkelig lufttomt Rum, og det vil sikkert til alle Tider være det. Desuden ere alle Tids- og Rummaalinger i større eller mindre Grad unøjagtige, og endelig har man ikke anstillet Forsøg med alle Legemer. Naar alligevel Galilei kunde anse sig for berettiget til at op- stille saa omfattende Sætninger om Faldet, laa det i, at de Af- vigelser fra disse Love, som han iagttog, i alle Tilfælde lod sig forklare af de Betingelser, hvorunder Forsøgene anstilledes. Det har dernæst saa overordentlig store Fordele at kunne udtrykke Erfaringerne i faa og simple Udtryk, hvorved de gøres let anvende- lige under andre Forhold. Endelig have vi en Anelse om, at der, trods al den tilsyneladende Forvirring, dog maa findes en vis Simpelhed og Lovmæssighed i Naturen. Naar det saaledes lykkes at sammenfatte mange Iagttagelser under en enkelt Lov, som alle Legemer maa lyde, er det natur- ligt at antage, i Analogi med Forholdene i de menneskelige Sam- fund, at alle Legemer adlyde een Herre, en Naturkraft, som vi i dette Tilfælde kalde Tyngdekraften. TYNGDEKRAFTEN. Det er nu let af Faldlovene at udlede den Slutning, at et faldende Legemes Hastighed forholder sig som Faldtiden, eller, hvad der siger det samme, at Hastigheden vokser jævnt med liden; Accelerationen er altsaa konstant. Galilei op- fattede dette saaledes: naar et Legeme ikke er paavirket af en Kraft, bliver det ved med at bevæge sig med den Hastighed, det har; virker Tyngden paa Legemet, tager Hastigheden til med en Størrelse, der er uafhængig af Bevægelsestilstanden. Men Tyngdekraften har ogsaa en anden Virkning. Er et Legeme forhindret i at falde, udøver det et Tryk paa Underlaget. Dette Tryks Størrelse afhænger dels af Tyngdekraftens Størrelse £ s i ■- s *