Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

JAMES THOMSONS HYPOTESE. *—1 t—< delvis fortættes ved Udvidelse, hvad Hirn har paavist (S. 46). Dette Forhold er nu ganske normalt. Men det paafaldende var, at Taagen blev svagere og svagere, naar Forsøget gentoges, og den udeblev til sidst ganske. Ved nøjere Undersøgelse viste det sig, at Taagen kun dannes, naar Luften i Beholderen indeholder Støv; fyldes Beholderen med Luft, som er filtreret ved at gaa gennem Bomuld, kan man ikke fremkalde nogen Taage. Dampene fortættes nemlig omkring Støvpartiklerne; disse blive derved saa tunge, at de falde ned, hvorved Luften renses for Støv. Vil man gentagne Gange frembringe Taage, maa man hver Gang bringe ny støvholdig Luft ind i Apparatet. Heri ligger Aarsagen til den stærke Taage, der i Reglen hviler over London og mange andre store Byer. Denne Virkning af Støvet er senere undersøgt af Aitken. Hermed staar et andet mærkeligt Forhold i Forbindelse, som er undersøgt af R. Helmholtz og Richarz. Lader man Dampe af kogende Vand strømme ud i Luften gennem en snæver Aabning, fremkommer en Dampstraale, der i Nærheden af Aabningen er næsten klar. Denne Damp maa være overmættet, eftersom mættet Vanddamp under normale Forhold delvis fortættes ved Udvidelse. I denne Straale fremkalder Støv ingen Fortætning, den bevirkes derimod i Reglen, naar der finder en kemisk Proces Sted i Straalen selv, f. Eks. derved, at Ammoniak og Klorbrinte forbinde sig med hinanden i Straalen. Ligeledes fremkalder elektriske Udladninger i Nærheden af Straalen Fortætning i den. Der er herefter Grund til at antage, at Dampe meget godt kunne eksistere i overmættet Tilstand, og at Fortætninger kun fremkomme under Paavirkning af fremmede Legemer. De Tilstande, som svare til den opadgaaende Del FE af Isotermen kunne derimod ikke paavises. Antage vi, at Legemet fandtes i den ved F bestemte Tilstand, vilde dets Tryk vokse samtidig med, at Rumfanget forøgedes, noget, hvortil ingen Analogier findes. Havde man en Damp, som var i denne Tilstand, i en Cylinder med et bevægeligt Stempel, og var der Ligevægt mellem ßampenes Tryk og det ydre Tryk, vilde dette System være i ustadig Ligevægt. Forøgedes Rumfanget ganske lidt, vilde Dam- pens Tryk faa Overvægt, Stemplet altsaa drives udad. Formind- skedes Rumfanget derimod lidt, vilde det indre Tryk formindskes, °g Stemplet drives indad. Maxwell har anvendt den anden Hovedsætning i Värmeteorien Paa den ved Kurven CHIGBEIFC antydede Kredsproces. KaldesJ