TILSTANDSLIGNINGER.
- =>-
saa-
Iso-
oni
•7
172
; den under en uendelig lille Tilstandsforandring af Legemet op-
tagne Varmemængde dQ, har man for enhver Kredsproces, at
'Méi
l|
p
Her er & den absolutte Temperatur, som Legemet har, idet den
modtager Varmemængden dQ; i nærværende Tilfælde er tf kon-
stant, eftersom baade CHIGB og BEIFC ere isoterme Kurver for
I emperaturen &. Altsaa har man ogsaa, at
P<2 = 0.
Da der altsaa ikke bruges nogen Varme til Kredsprocessen, kan
der heller ikke udrettes noget Arbejde af Legemet, som udfører
den; det Arbejde, som udføres under Udvidelsen CHIGB er lig
Arealet C‘CHIGBB‘; det Arbejde, Legemet modtager under Sam-
mentrykningen BEIFC er C'CFIEBB*. Man faar altsaa, at disse
to Arealer ere lige store, eller, hvad der er det samme, at Arealet
CF1 er lige stor med Arealet IEB. Hvis man nu kendte Formen
af den isoterme Kurve ABEFCD, som svarer til den absolutte
lemperatur vilde de mættede Dampes Tryk p ved samme
Temperatur være lig med Afstanden fra Aksen OV til en ret
Linie, der var parallel med denne Akse, og som var draget
ledes, at Arealerne GFI og IEB bleve lige store.
I ILS I ANDSLIGNINGER. Opfattes nu med J. Thomson
termerne som kontinuert krumme Kurver, kan der være Tale
at bestemme deres Ligning. Det første Forsøg i denne Retning
skyldes z/. d. Waals. Han gik ud fra Laplaces Teori for Haar-
rørsvirkningen. Efter denne tiltrække et Legemes Dele hinanden
med Kræfter, der kun have en kendelig Størrelse, naar Afstandene
ere meget smaa. Derved vil der, som det er vist i det fore-
gaaende Afsnit, fremkomme et Tryk i Vædsken, som vi have be-
tegnet med K. Virker der nu paa Vædsken tillige et ydre Tryk
p, bliver det samlede Tryk, Vædsken er underkastet, p + K. Her
maa 1\ afhænge af Legemets Rumfang v; bliver dette, som det
er I ilfældet, naar Legemet er luftformigt, meget stort, saa vil
å blive umærkelig, eftersom Delenes Afstand er bleven mange
Gange større, v. d. Waals antager, at A" forholder sig omvendt