HUM
8
ENHEDER.
ENHEDERNE. I Fysikken anvendes nu gennemgaaende det
saakaldte absolutte Maalsystem. Til Grund for det ligge Enhederne
for Længde, Vægt og Tid. Tanken om et saadant System er
oprindelig fremsat af Gauss', hans Grundtanke har man fastholdt,
kun med noget andet Valg af Enhedernes Størrelse.
Længdeenheden er Centimetreu, som er 1/'ioo af en Meter, der
igen, i hvert Fald med stor Tilnærmelse, er 1/io7 af en Jordkvadrant
fra Polen til Ækvator.
Centimetren betegnes her med cm, en Kvadratcehtimeter be-
tegnes med cm2, Kubikcentimetren med cm3.
Vægtenheden er Grammet, som er Viooo af et Kilogram. Den
er paa det nærmeste lig Vægten af en Kubikcentimeter destilleret
Vand ved 40 C.
Rumfangsenheden er en Kubikcentimeter, som er bekendt,
naar Centimetren er bekendt. Dog er det almindeligst at bestemme
Rumfang ved Vejning1 derfor har man vedtaget at definere Kubik-
centimetren som det Rumfang, et Gram Vand af 40 C indtager.
Den saaledes bestemte Rumfangsenhed kaldes ogsaa en Milliliter. .
Naar her tales omVand ved 4° C., menes egentlig Vand, der
har sin største Vægtfylde.
Tidsenheden er Sekundet.
Kraftenheden kaldes en Dyn. Derved förstaas den Kraft, der
kan give et Gram en Hastighed af 1 cm. i Sekundet ved at virke
paa det i et Sekund.
Et Tryk maales ved den Kraft, hvormed det virker paa en
Overflade, der er 1 cm2. Er Trykket f. Eks. angivet at være lig
B mm. Kvægsølv ved o° C., bliver Trykket i absolut Maal 1/io B • o -g,
hvor q er Kvægsølvets Vægtfylde ved O° C og g- Tyngdens Acce-
leration paa Stedet. I København er g = 981. Er B — 760, bliver
Trykket i absolut Maal 76- 13.595-981 — 1.0133- iq6' Man kalder
undertiden 106 Dyn en Megadyn og har da, at det saakaldte nor-
male Lufttryk er lig 1.0133 Megadyn.
Det Arbejde, som en Kraft lig 1 Dyn udfører, naar det paa-
virkede Legeme bevæger sig 1 cm. i Kraftens Retning, kaldes
en Erg.
C
£>
i
fc
•4