190
SALTOPLØSNINGER.
Vædsker som Æter, Vinaand eller Kloroform, stiller Sagen sig
som Raoult har paavist ganske anderledes.
Til disse Undersøgelser anvendte Raoult ogsaa Daltons Me-
tode; men der var mange Omstændigheder at tage Hensyn til.
Navnlig maatte han sørge for, at Opløsningsmidlet var kemisk
rent; meget smaa Tilsætninger af fremmede Stoffer kunne nemlig
have en meget kendelig Indvirkning paa Damptrykket. Det maatte
heller ikke indeholde kendelige Mængder af Luft, og der maatte
sørges for, at det opløste Stof var jævnt fordelt i Opløsnings-
midlerne, hvilket opnaas ved at ryste Barometerrøret.
Resultatet af disse Forsøg var nu følgende. Opløses n Mole-
kyler af et Stof, hvis Kogepunkt ligger saa højt, at dets Dampes
Spændkraft er forsvindende, i N Molekyler Æter, saa er Damp-
trykformindskelsen proportional med Forholdet nl(N+n). Er p
Æterdampenes og p‘ Opløsningens Damptryk, fandt han end-
videre, at .
’ p—p n
~p~ _O.98^__.
Ved at tage andre Opløsningsmidler fandt Raoult næsten ganske I
det samme Resultat, og, hvad der især er mærkeligt, ogsaa paa
det nærmeste samme Talkoefficient. Er nemlig n — i, N = 99,
bliver den relative Trykformindskelse p—p'lp
for Svovkulstof.. 0.0108
- Kloroform..... 0.0109
- Benzol ....... 0.0106
- Methylalkohol ... 0.0103
Heraf fremgaar det, at man kan tilnærmelsesvis sætte
p—p‘ _ n I
p N + n’
hvor N er Antallet af Molekyler af Opløsningsmidlet og n Antallet I
af Molekyler af det opløste Stof.
Anvendes denne Formel paa vandige Opløsninger, der paa
1000 Gram Vand indeholde et Molekyl opløst Salt, haves
vV= 1000/18 eller ^=55.56 og n—\\ altsaa er i dette Tilfælde
P-P‘ = _ i
P 56.56 '
Nu er ved ioo° C. p — 760mm.; altsaa bliver/—/'=I3.4. Dette
stemmer imidlertid, som man ser af de ovenfor anførte Iagttagelser
af Wüllner og Tammann, ingenlunde med Erfaringen. Efter