ig8 STRÆKNING.
Wertheim tog et Rør af det Stof, som skulde undersøges, Røret
var lukket forneden, foroven var der vandtæt indsat et snævert
Glasrør i det. Det hele fyldes med Vand. Naar Røret strækkes,
synker Vandet i Glasrøret, og man kan derved let finde, hvor
meget Hulrummet forøges ved Strækningen; da Rørets Forlængelse
direkte kan maales, er det muligt at beregne Tværsnittets For-
mindskelse, hvoraf k igen kan bestemmes. Røntgen bestemte k
for Kautschuk paa følgende Maade. Han tog en længere Strimmel
af dette Stof og strakte den med en vis Vægt. Derpaa afsatte
han med Enden af et Rør, der var vædet med en Blanding af
Vinaand, Skellak og Kønrøg, en Cirkel paa Strimlen; tog han nu
den strækkende Vægt bort, trak Strimlen sig igen sammen, og
Cirklen blev derved til en Ellipse; kaldes Cirklens Diameter D,
Ellipsens lille Akse A og dens store Akse B, haves
D = A (i +s) = Æ(i— 5'),
og altsaa
s* A B—D
k~l~~B D—A'
Naar en Stang strækkes, forøges dens Rumfang; betragtes
nemlig et Rumfang af Stangen, som har Form af en Terning, og
antages, at dennes Kanter ere lig Længdeenheden, og at den ene
af dem er parallel med Stangens Længderetning, vil Terningens
Rumfang ved Strækningen faa en Tilvækst 0, som bestemmes der-
ved, at
i + 0 = (i 4-(i—*')’•
Naar 5 og s' ere meget smaa Størrelser, faas, at 0 — s— 2s‘, eller,
da s‘ — ks og s = S/E,
Ø = s(l—2Å) = (I—2Å)-gr.
Tænker man sig, at et Legeme strækkes i 3 paa hinanden vinkel-
rette Retninger, vil dets Rumfang nødvendigvis forøges; som
Følge deraf maa ogsaa en enkelt Strækning forøge Rumfanget.
Heraf følger nu, at k maa være mindre end lli. Da der altid
iagttages nogen Sammentrækning i Retninger, der ere vinkelrette paa
Stangens Længderetning, maa k være større end Nul ; vi have altsaa, at
0<Å<|.
Antages, at Legemerne bestaa af Molekyler, som indvirke
paa hinanden med Kræfter, der ere Funktioner af Afstandene,