200
SAMMENTRYKKELIGHED.
SAMMENTRYKKELIGHED. Naar man, i Stedet for at
strække en Stang, sammentrykker den i Længderetningen, for-
kortes den, og den derved frembragte Formforandring bestemmes
ganske paa samme Maade som ved Strækningen. Kun maa man
agte paa, at der ingen Bøjning indtræder. Modtager Legemet
lige store Tryk fra alle Sider, saaledes som det vil ske, naar det
underkastes Tryk i Ørsteds Piezometer, formindskes dets Rum-
fang. For at bestemme denne Rumfangsformindskelse, kunne vi
antage, at Legemet har Form af en Terning, hvis Kant er i mm.
Modtager to af dens modstaaende Sideflader Trykket p, vil Rum-
fanget formindskes med (i— 2k}p\E Kubikmillimeter. Virker der
paa de to andre modstaaende Fladepar Trykket p, vil hele Rum-
fangsformindskelsen blive
O = 3 (i — £ ■
Forøges Trykket med en Atmosfære, bliver p— i.033/100; vil man
finde, hvor meget en Rumfangsenhed Glas formindskes, naar
Trykket forøges med en Atmosfære, sættes £ = 0.23, /i = 7000,
og man finder 6 = 0.0000024. Vi have i det foregaaende (S. 91)
gjort Brug af denne Værdi for Glassets Sammentrykkelighed.
Buchanan og Tait have maalt faste Legemers Sammentrykke-
lighed paa en simpel Maade, der gør det muligt at opnaa stor
Nøjagtighed. Legemet, der skulde undersøges, tildannedes som
en lang cylindrisk Stang og anbragtes midt i et Hylster af Glas;
ved at pumpe Vand ind i dette Hylster frembragtes et stort Tryk
i Hylstret, hvorved Stangen sammentrykkedes. I Nærheden af
Stangens to Ender var der Mærker, hvis Afstande l og 1‘ før og
efter Sammentrykningen maaltes ved Hjælp af to Mikroskoper,
som kunde forskydes hen ad en Maalestok. Kaldes Stangens Rum-
fang før og efter Sammentrykningens og v', har man, under For-
udsætning af, at Stangen er isotrop:
v‘ : v = Z'3 : T,
og altsaa, naar l‘ — l—
Da Glashylstret ikke kan udholde meget store Tryk, erstat-
tede Amagat det med et Staalrør; herved er der dog den Ulempe,
at man i saa Fald ikke kan bruge den af Buchanan og lait an-