BØJNING.
201
vendte Metode til Maaling af Stangens Længde. Amagat anbragte
derfor Stangen saaledes, at dens ene Ende var ubevægelig, den
anden Ende af Stangen stod i Forbindelse med en Pol af et
galvanisk Apparat, hvis anden Pol var i Forbindelse med en
Mikrometerskrue, der gik igennem en Plade, som lukkede for Enden
af Røret. Ved at iagttage, hvor mange Gange Skruen maatte
drejes rundt, inden den ved at berøre Stangen sluttede den elek-
triske Strøm, kunde Stangens Formindskelse i Længde maales.
Amagat fandt, at den ved Sammentrykning fremkaldte Rum-
fangsformindskelse forholdt sig ligefrem som de trykkende Kræfter,
og han underkastede dog Legemerne Tryk af indtil 2000 Atmo-
sfærer. Han fandt følgende Værdier for Rumfangsformindskelsen
C ved et Tryk af en Atmosfære:
Kobber
0.86,
Messing
o,95.
Bly
2.76.10—6.
Glas Staal 1
C— 2.20, 0.68,
( BØJNING.' For at faa en
ningen, ville vi gaa ud fra,
bøjet saaledes, at alle Længde-
fibre, der oprindelig ere ret-
linede, omdannes til Cirkelbuer,
s°ffl alle ere parallele med
samme Plan og have deres
Centre paa en ret Linie, der
staar lodret paa Planet. Vi
kunne antage, at det omtalte
Plan er Papirets Plan, og at
Linie, der indeholder alle
Centrene, er projiceret i O
(Fig. 70). Ved Bøjningen ville
nogle af Fibrene forlænges,
andre forkortes, og atter andre
beholde deres Længde uforandret;
Projicerede i den Cirkel, hvortil BB' hører. Denne Cirkels Radius
baldes R. Gennem B og B‘ lægges Planerne ABC ög A‘B‘C‘,
Sorn tillige indeholde Centerlinien, der er projiceret i O. DD‘ er
en Cirkelbue med Radius 0D = R-\-x\ den er tillige Længden
af en Fiber, der oprindelig havde Længden BB‘\ man har nu, at
DD‘ _ R +_x_
BB‘ ~ R ’
at
Oversigt over Forholdene ved Bøj-
vi have en prismatisk Stang, der er
A A
=c
C’
o
Fig. 71.
de
sidste antages at være