BRUDSTYRKEN BESTEMT AF OVERFLADENS NATUR.
212
p
vb
to
Fig. 74'
eller sjældne Grundstoffer, ville
Pfaff og Fizeau have benyttet.
Pfaffs Apparat er fremstillet i Fig. 73- Legemet som
udskæres 3 Prismer I, II og III, hvis Grundflader ere parallelle med
C, Sidefladerne af I ere parallelle med A og B, medens Sidefladerne
af II danne Vinkler paa 221/« og Sidefladerne af III Vinkler paa
450 med A og B.
Voigt maalte nu det Træk i Kilogram pr. mm.2, som ud-
krævedes for at rive en saadan Stang over. Resultaterne vare :
UDVIDELSE VED VARME. Vi kunne her gaa ud fra, at det
er bekendt hvorledes man gik frem ved Bestemmelsen afMetermaale-
stokkes Udvidelseskoefficient: den samme Fremgangsmaade kan
naturligvis anvendes, hver Gang
man vil maale et fast Legemes
„i L. |-| Udvidelse, forudsat at det er
TA. E muligt at tilvejebringe tilstrække-
"a E D lig lange Stænger af dem. Saa-
I V -. danne vil det dog ofte være
—P-B Lt vanskeligt, undertiden umuligt,
Ä at skaffe til Veje. Af de Metoder,
som kunne anvendes, naar man
skal undersøge Legemer, der
-— ----------------- kun haves i Stykker af ringe
Udstrækning, f. Eks. Krystaller
nærmere beskrive de to, som
Brudfladen var plan og blank.
Man ser heraf, at Brudstyrken afhænger i høj Grad af den
Vinkel Prismets Sideflader danner med Spaltningsfladerne. Dette
kan kun förstaas ved at antage, at de Dele, der ligge i eller i
Nærheden af Overfladen, have andre Egenskaber, navnlig en mindre
Brudstyrke end Delene i det Indre. Det er dog umuligt at danne
sig en Forestilling om Aarsagen dertil.
Til det samme Resultat føre Iagttagelser af Brodmann (1894).
Han undersøgte Brudstyrken af Glasstænger og fandt den for-
skellig eftersom Glasset havde sin naturlige Overflade eller det
var behandlet med Flussyre. I første Tilfælde var den 12, i sidste
18 Kil. pr. mm2.