<•
ELASTISK EFTERVIRKNING.
21 I
Indre, der svække det. Et smukt Eksempel herpaa afgiver nogle
Forsøg af A. Winkelmann og O. Schott (1894). En Glasstang var
understøttet ved begge Ender, en Vægt blev hængt op i Midten
af den. Først fandt man, ved at prøve sig frem, den største Vægt
som Stangen kunde bære en kort Tid, derpaa erstattedes den
af en i Almindelighed mindre Vægt B, og det viste sig da, at
Stangen gik itu efter Forløbet af en
Tid t.
A B t
Kilogram Kilogram Minutter
4 31/* 80
5 4V2 245
6 57» 15
7 7 690
vente, at Stangen i den Tid t, den var
vilde give efter lidt efter lidt, men dette
Hvad der end er foregaaet i Glassets Indre,
Man vilde maaske
Paavirket af Vægten B,
Var ikke Tilfældet. J”
har det dog ingen ydre Virkninger haft.
Ogsaa andre Iagttagelser af de samme Forskere vise, hvor
vanskeligt det er at komme til paalidelige Resultater ved den
Slags Undersøgelser. De maalte det Tryk, som udfordres for at
knuse en Glasterning med 6 mm. Sidelinie. De fandt, at den
dertil nødvendige Kraft var 40 Kilogram pr. mm.2, naar Terningen
lagdes imellem to Tinplader, som trykkedes sammen, Terningen
sprang da med et Knald og blev til Støv. Men Tinpladernes Over-
flader vare fulde af Fordybninger, adskilte ved tynde Vægge, der
Vlste, at Glasset var revnet inden det sprang, Tinnet var trængt
ind i Revnerne og havde derved fremskyndet Knusningen. Der-
Paa erstattedes Tinpladerne af haarde, planslebne Staalplader. Med
c,em udkrævedes et Tryk af no Kilogram pr. mm.3 for at knuse
Glasset. Men brugtes de samme Staalplader flere Gange, hvorved
bleve ujævne, kunde de knuse Glasset ved 80 Kil. Tryk pr. mm.3.
BRUDSTYRKEN BESTEMT AF OVERFLADENS NATUR.
B
• (1893) er ved Undersøgelse af
ensaltprismer kommet til overraskende
esultater. Stensalt spaltes let efter 3
^aa hinanden lodrette Retninger; lad A
°g B være to Spaltningsflader, som staa
ret paa hinanden og paa den tredje,
Sorn v* kalde C. Af et saadant Stykke
B
Fig- 73.
14*
I H