Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

210 ELASTISK EFTERVIRKNING. ved at hænge en Vægt op ved den, saa maatte Stangen straks faa sin oprindelige Længde igen, naar Vægten er borttaget. Saa simpelt forholder Sagen sig dog langtfra i alle Tilfælde. W. Weber har nemlig bemærket, at et Silkespind, som strækkes med en vis Kraft, vel bliver kortere, naar Kraften ophører at virke, men den faar dog ikke straks sin oprindelige Længde. Den har heller ikke faaet en konstant blivende Forlængelse, men den trækker sig yderst langsomt sammen og nærmer sig til at faa den oprindelige Længde igen, uden dog helt at naa den. Denne langsomme Længdefor- andring kaldes den elastiske Eftervirkning. Eftervirkningen viser sig dog ikke alene ved Strækning, men ogsaa ved Bøjning og især meget tydeligt ved Snoning. Den elastiske Eftervirkning kan iagttages hos de fleste Legemer, der kunne trækkes ud til tynde Traade, saaledes hos Glas og Metaller. Den er især stor hos de organiske Legemer. Derimod er den særdeles ringe hos Traade af Kvarts, og paa Grund af Fænomenets Lighed med visse elektriske Egenskaber hos Legemerne, er der Anledning til at antage, at der ingen elastisk Eftervirkning findes hos krystallinske Legemer. Efter Maxwell kan den kun fremkomme hos Legemer, der ikke ere fuldkomment homogene. For at forklare, hvad dermed menes, kunne vi tænke paa en vaad Snor. Ved Bøjning vil den konvekse Del af Snoren faa sit Rumfang forøget, medens den konkave Dels Rumfang formindskes; tænker man sig nu, at Vandet ikke kan forlade Snoren, maa det strømme fra den konkave til den kon- vekse Del. Hører den bøjende Kraft op med at virke, vil Snoren dog ikke kunne rette sig ud, førend Vandet er vendt tilbage. Da dette, paa Grund af den indre Gnidning vil tage en længere Tid, kan Snorens Bøjning kun formindskes ganske langsomt, og vi faa derved en Bevægelse fremkaldt, der er analog med den, der iagttages hos Legemer med stor elastisk Eftervirkning. Paa Grund af den elastiske Eftervirkning fremkomme ofte meget paafaldende Bevægelser. Snos f. Eks. en Kautschuktraad først til højre og derefter til venstre, og lader man den nu løs, vil den først sno sig til højre og derefter til venstre; man maa dog sørge for, at den første af de oprindelige Snoninger har været større og varet længere end den anden. Det er ofte bemærket, at et Legeme, som er paavirket af en Kraft, først springer efter Forløbet af en, ofte meget lang Tids Forløb. Det maa da antages, at der foregaar P'orandringer i dets