Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

GLASSETS TERMISKE MODSTANDSKRAFT. 2O9 Legemers Brudstyrke er mindre end Elasticitetsgrænsen. Hvilke Egenskaber hos Glasset det her kommer an paa, er undersøgt af A. Winkelmann og O. Schott (1894). De bemærke først, at Glas kan gaa itu paa to Maader, enten ved at strækkes eller ved at sammentrykkes; vi kunne altsaa tale om Brudstyrke for Træk og for Tryk. Medens de, som foran bemærket, for den første fandt Værdier imellem 3.5 og 8.5 Kilogram, laa den sidste mellem 60 °g 120 Kilogram pr. Kvadratmillimeter. Heraf følger, at Afkøling er langt farligere for Glas end Opvarmning; ved den første ville Glassets yderste Lag nemlig trække sig sammen, der opstaar alt- saa et Træk i dem, medens Opvarmning fremkalder en Udvidelse, altsaa et Tryk. Det viste sig ogsaa, at en Giasterning, hvis Side- linie var 2 cm., ikke sprang ved at kastes i smeltet Tin, skøndt dens Overflade derved opvarmedes 465° C.; derimod sprang den ved pludselig at afkøles 530 C. Vi tænke os nu, at en tyk Glasplades ene Side pludselig af- køles. Varmen trænger da langsomt ind i Glasset, de øverste Dele kunne ikke trække sig saa meget sammen som de skulde, der opstaar derved en Spænding, som vil være desto større jo større Forskellen mellem Temperaturen i Overfladen og i de umiddel- bart under den liggende Dele er. Faren for at Glasset skal springe, bliver derfor desto større, jo større Glassets Udvidelseskoefficient a er, jo mindre dets Varmeledningevne K er og jo større dets Vægt- fylde ? og Varmefylde c er. Winkelmann og Schott finde i Over- ensstemmelse hermed, at Glassets termiske Modstandskraft, altsaa Glassets Godhed i den her betragtede Henseende, kan maales ved Ea. ]/c(> hvor P betyder Brudstyrken og E Elasticitetskoefficienten. Ved Forsøg med Glasterninger viste det sig nu ogsaa, at de sprang desto lettere jo mindre F var, ligeledes at en Terning med 1 cm. Kant kunde taale omtrent 1V2 Gang saa stor en Afkøling som en Terning med 2 cm. Kant. Dette stemmer med den be- kendte og let forklarlige Erfaring, at tynde Glasplader bedre taale lemperaturforandringer end tykke. ELASTISK EFTERVIRKNING. Vi have i det foregaaende antaget, at en elastisk Stangs Længde retter sig efter Størrelsen af den Kraft, som strækker den; har man altsaa forlænget Stangen C. Christiansen : Fysik. I4 __.