Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
N)
O
ce
KOHÆSION.
Formforandring; saadanne Legemer siges at være skøre; for dem er
Brudstyrken mindre end Elasticitetsgrænsen. For Glas er Brudstyr-
ken meget forskellig efter Glassets Sammensætning; A. Winkel-
mann og 0. Schott (1894) fandt Værdier for den der laa imellem 3.5
og 8.5 Kilogram, altsaa meget lille i Sammenligning med Metallernes
Brudstyrke; alligevel er Glassets Elasticitetskoefficient næsten lige
saa stor som Sølvets, hvis Elasticitetsgrænse er 29 Kilogram.
Man kunde herefter antage, at Krystallerne ikke, saaledes
som de fleste Metaller, kunne modtage blivende Forandringer,
men dette vilde dog, som Kick har vist, være en Fejltagelse.
Han anbragte en Stang af Stensalt inden i et Jærnrør, som fyldtes
efter med smeltet Stearin, hvilket han lod størkne i Røret. Han
gav nu Jærnrøret en stærk Bøjning, opløste derefter først Jærnet,
derefter Stearinen i passende Opløsningsmidler, og fandt, at Sten-
saltet var bøjet uden at gaa itu.
Ofte hidrører Skørheden fra, at Legemet er i en særegen
spændt Tilstand. Naar Draaber af smeltet Glas falde ned i Vand,
maa de Dele, der danne Draabens Overflade, først størkne. De
Dele, der findes i det indre, størkne senere; da de ere omsluttede
af en fast Skal, kunne de ikke trække sig saa meget sammen
under Afkølingen, som de ellers vilde; de udøve derved et I ræk
indad paa Overfladelaget, som igen trækker de indre Dele udad;
der vil derfor være stærke elastiske Spændinger i Glasmassen.
Ridses nu Draaben med en Fil eller brækkes den tynde Stilk,
som ofte sidder paa den, itu, indtræder der en Slags Eksplosion,
hvorved den omdannes til et Pulver. At Virkningen er saa stærk,
ligger, som man ser, i Glassets ringe Varmeledningsevne. Smeltes
almindelig Harpiks, som ogsaa er en slet Leder for Varme, i en
Metalskaal, og lader man Harpiksen størkne i den, hører man
efter nogen Tids Forløb et stærkt Knald, som fremkommer ved,
at Massen revner i alle Retninger. Ogsaa her kan Sprængningen
fremkaldes ved at ridse Overfladen. Paa det samme Forhold beror
det, at Staalet hærdes, naar det, efter at være opvarmet, dyppes
ned i en Vædske. Naar det før er nævnt, at Metallerne blive
haarde ved mekanisk Behandling, er Grunden egentlig den samme,
idet der ogsaa paa den Maade fremkommer Spændinger i Metallet.
GLASSETS TERMISKE MODSTANDSKRAFT. Glas, Por-
celæn og mange andre skøre Legemer springe let ved pludselig
Opvarmning eller Afkøling. Dette er en naturlig Følge af, at disse