UDVIDELSE VED VARME. 215
eller, naar t ikke er meget stor,
v — vo + 3 ^) ;
den rumlige Udvidelseskoefficient, som vi ville kalde 7, er altsaa
3 Gange saa stor som den lineære.
Til direkte Maaling af / benyttes i Reglen et Dilatometer,
som adskiller sig fra det, der er fremstillet i Fig. 30 ved at Be-
holderen A er en lille Flaske med tilsleben hul Prop, der fort-
sættes opad ved det inddelte Rør BC. Legemet bliver i Reglen
først pulveriseret og derefter vejet, lad det have Vægten P. Der-
Paa bringes det ned i Dilatometret, som fyldes efter med en Vædske,
der ikke opløser Pulveret, lad det være Kvægsølv. Naar Dilato-
nietrets egenVægt er bekendt, kan man ved Vejning finde Kvæg-
sølvets Vægt Pv Nu afkøles det hele til o° C., hvorpaa dets Rumfang
^0 aflæses paa det inddelte Rør. Da Kvægsølvet har Rumfanget
~ -^j/13-596, saa kende vi nu ogsaa Pulverets Rumfang ved O°C.,
det er nemlig v — Po— Opvarmes det hele til Z° C., vil det
tilsyneladende indtage et Rumfang V, men da Dilatometret ud-
V1der sig ved Opvarmning, er Rumfanget i Virkeligheden K(i + 7'/),
naar 7' er Glassets Udvidelseskoefficient. Idet / og ß henholdsvis
ere Pulverets og Kvægsølvets Udvidelseskoefficient, haves nu
P(i +7'/) = v(l + 7Z) +^(1 + (3/),
hvilken Ligning tjener til at bestemme 7. Undertiden anvender
man ogsaa denne Metode, naar det gælder om at finde den lineære
Udvidelseskoefficient <5 for et isotropt Legeme; man har jo nemlig,
at
VÆGTFYLDE. Man kan bruge flere Metoder til at finde
et fast Legemes Vægtfylde; her skulle kun de to omtales, der
give den største Nøjagtighed.
Har et Legeme Vægten P i det tomme Rum, og vejer det
nedsænket i Vand P‘, saa hidrører Vægttabet P — P‘ fra Vandets
Opdrift; denne er lig Vægten af det uddrevne Vand. Er nu Po
Legemets Rumfang ved o° C., 7 dets Udvidelseskoefficient og f
Vandets Vægtfylde ved Forsøgstemperaturen, saa haves
p-P‘ = r0(i + z/)z
Heraf findes P, najir 7 er bekendt, og Legemets Vægtfylde ved
°° C. er da
P
—