Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

2i8 VÆGTFYLDE. (Særlig Interesse frembyder Vægtfylden af Grundstofferne. I foranstaaende Tabel er, efter Ostwald, anført Vægtfylden e for de faste Grundstoffer samt Atomvægten A og Atomvolumen v — A/y, som er det Rumfang A Gram af Stoffet indtager. Det bemærkes, at under »Kulstof« er Diamantens Vægtfylde angiven. Man ser af Tabellen, at Vægtfylden temmelig regel- mæssigt stiger og falder; den synes nærmest at være en periodisk Funktion af Atomvægten; nogen simpel Sammenhæng mellem de to Størrelser har man dog ikke kunnet finde. Det er naturligt at antage, at der maa være en Sammen- hæng mellem de faste kemiske Forbindelsers Vægtfylde og deres Bestanddeles Vægtfylde; en saadan har dog ikke kunnet eftervises. Derimod viser der sig visse Regelmæssigheder i Størrelsen af Forbindelsernes Rumfylde, hvorved förstaas Rumfanget af et Gram- molekyl af Stoffet. Dette vil fremgaa af efterfølgende Tabel, som indeholder Molekularvægt J-Z, Vægtfylde y og Rumfylde M/y for nogle Salte efter tabellarisk Oversigt over Rumfylderne af Dr. H. Topsøe i Tidsskr. f. Physik og Chemie 1869. Na Ka Am Mol.-V. M Vægtf. p Rumf. Mlo Mol.-V. M Vægtf. p Rumf. M/o Mol.-V. M Vægtf. 9 Rumf. Ml 2 Cl 58.5 2.I5I 27.2 74-6 1.982 37-6 53-5 1.52I 35-2 Br 103 3-045 339 119.1 2.681 44-4 98 2.322 42.2 J 150 3-45 43-48 166.1 3-051 54-44 HS 2.408 58.05 Man ser heraf, at Rumfylden er for Bromforbindelserne om- trent 7 større end for Klorforbindelserne og igen 10 større for Jod- end for Bromforbindelserne; paa det sidste Punkt gør dog Jodammonium en Undtagelse. Herefter kunde der være Anled- ning til at undersøge, om ikke Rumfylden var en additiv Størrelse, og dette er virkelig ogsaa i temmelig stor Udstrækning Tilfældet. Disse Forhold have været undersøgte af Kopp, Schröder og flere. VARMEFYLDE. Ved Undersøgelser over faste Legemers Varmefylde har man i Reglen benyttet Blandingsmetoden, som her antages bekendt. I enkelte Tilfælde, navnlig naar man kun raader over faa Gram af Stoffet, er det dog næppe muligt at naa et tilfredsstillende Resultat ad denne Vej. Man kan da anvende det af Bunsen angivne Iskalorimeter, i hvilket man maaler den