VARMEFYLDE.
210
Mængde Is, som Legemet kan bringe til at smelte ved Afkøling
til 0° C., hvoraf Varmefylden let kan beregnes. Denne Fremgangs-
niaade er allerede i forrige Aarhundrede anvendt af Black og af
Laplace og Lavoisier; Bunsen har imid-
lertid givet Apparatet meget væsentlige
Forbedringer. Bunsens Iskalorimeter be-
staar af et Reagensglas A, som er smeltet
til en Glasbeholder, som fortsættes i
Røret C, der foroven er lukket med en
Prop, hvor igennem Haarrøret D gaar.
Reagensglasset A er omgivet af destil-
leret Vand; i Bunden af B og i D er
der Kvægsølv, som til Dels udfylder
Røret D. Hele Apparatet staar ned i
Fig. 76.
en Kasse, der er fyldt med Tøsne, det er altsaa ved 0° C. Ved
Hjælp af Vinaand, der er afkølet i en Blanding af Sne og Kog-
salt, afkøles Reagensglasset A, og der danner sig derved et tyndt
Lag Is paa Ydersiden af A. Naar A igen er tømt, bringes der
lidt Vand ned i A, som vil afkøles til 0° C. ; og nu er Apparatet
færdigt til at bruges. Vi kunne tænke os, at vi ville bestemme
Varmefylden af et Stykke Metal; det opvarmes først til en vis
temperatur T og kastes derpaa ned i A, hvor det afkøles til
°0 C. Derved vil Vandet i A opvarmes; hvis denne Opvarmning
'kke naar 40 C., vil det opvarmede Vand blive ved Bunden; der
afgives altsaa ingen Varme til Luften i Reagensglasset, som jo af
Sneen holdes ved o° C. Varmen vil nu efterhaanden meddele sig
W Islaget og vil smelte lidt af det, lad det være w Gram. Kaldes
Vandets og Isens Vægtfylde ved o’C. henholdsvis (?, og p2, saa
er der altsaa smeltet »z/p2 ccm. Is og dannet ccm. Vand; der-
Ved er Rumfanget formindsket med
m
1 1 i
ccm. ; Kvægsølvoverfladen hæver sig altsaa ganske lidt i B, hvor-
Ved bevirkes, at Kvægsølvet i D trækker sig tilbage et Stykke Z;
er nu Tværsnittet af Røret D lig S, haves altsaa
Medens Vandets Vægtfylde ved 0° C. er maalt med stor Nøj-
aStighed — den kan, uden at der begaas nogen kendelig Fejl,